DetKongeligeHofTheater

— 14 — En Røst i Samtiden, Overpræsident U. A. Holsteins, giver os Oplysning om, hvorledes han egentlig spillede. Han skriver, at Kongen agerede som »en god, gammel Skuespiller«. Det vil med andre Ord sige, at hans Spil var uden personligt Indhold; han efterabede blot sine Franskmænds stereotype Manér, deres gravitetiske Paryk­ stil, som mindede om de kunstigt klippede Træer og Hække i Tidens Haveanlæg. Paa en Skammel i første Kulisse sad Rollens egentlige Fremstiller, Monsieur la Tour, og sufflerede, og da Kongen talte udmærket Fransk og ejede et vist Imitationstalent, er det sandsynligt, at hans Spil har haft den Virkning, man yndede. Hvid og rød med sin Krumsabel draget til Mandsmodets Pris har han lignet en commédia dell’arte Statuette af Meisse- nerporcelæn. Tilskuersalens Gulv kunde hæves i Højde med det horisontale Scenegulv, hvorved hele Rummet blev for­ andret til én stor Sal, som udmærket egnede sig til Ma­ skerade for c. 800 Deltagere. Under Skæret fra Krystal­ kroner ovre fra Slottet fejrede Rokokoens Formglæde Triumfer. Kulisserne skjultes under store Lærreder malet i samme antikke Stil som Tilskuersalen, og Logerne blev omdannet til smaa Kabinetter, hvor man spillede Hasard, og hvor Støvlet-Kathrine, efler hvad Professor Suhm for­ tæller, demaskeret spillede Pharao med Kongen og lærte ham »brav at drikke Punch«. Midt i Hvirvelen blev her det næstsidste Kapitel af Struensees fyrstelige Eventyr udspillet. Rag disse dagligdags Linjer i »Adresseavisen« fra 1772 skjuler sig hans Skæbnes Resegling, hans Fængs­ ling efter Maskeraden, og derigennem Afslutningen paa et farverigt Kapitel i Danmarks Historie: