DetKongeligeHofTheater

— 21 — Sprog, fordi en urigtig Udtale af fremmede Ord »alt for ofte hos vore Skuespillere af begge Køn røbede en for­ sømt Opdragelse og Mangel paa fornøden Kultur«. Et Abonnement til billige Priser blev sat i Gang, og fra 1812 fik Eleverne Prædikat af »Skuespillere ved Hof- theatret«, og da Komediehuset paa Kongens Nytorv var lukket om Søndagen, kunde Forestillingsindtægten bære alle Skolens Udgifter, saaledes at den ikke kostede Stats­ kassen noget. Der blev endog Raad til at holde Karet, men Vognmanden klagede over, at Eleverne misbrugte denne Flothed. I Begyndelsen underviste Rahbek gratis »alene af Kiærlighed til Skolens Fremgang« og holdt de Forelæsninger, som blev trykt i hans Bog »Om Skue­ spillerkunsten« (1809), der indtil Dato er den eneste egentlige Lærebog paa Dansk i scenisk Kunst. Dens knudrede Sprog gør den ret utilgængelig for en moderne Læser, men Forfatterens Krav om Naturlighed i Spillet er endnu gyldigt. Dog, efterhaanden som Skolens egent­ lige Bærer, Michael Rosing, blev svagere — han maatte som gigtsvag Krøbling bæres til Timerne — tabte Rah­ bek Herredømmet over Eleverne. Den lærde Mand var langt betydeligere som Teoretiker end som Praktiker; han studerede, skrev og snakkede, men naar det gjaldt om at handle, var han ubeslutsom og svag. Det frem- gaar af Skrivelser, at han ligesom mangen anden distræt Skolemester havde svært ved at holde Styr paa Klassen. De bedste af Eleverne, Haack, Carl Bruun og Jomfru M. E. Thomsen, kom snart i Virksomhed paa National­ scenen, og for de ringere blev det efterhaanden menings­ løst at holde Skolen oppe. Alligevel var det en Sorg for Rahbek, da den i 1816 »blev et Offer for sine Avinds-