DetKongeligeHofTheater

II.

E f t e r Frederik den Sjettes Død kom Hoftheatret atter til officiel Værdighed og bidrog som Forlystel­ sescentrum ikke lidt til Livet i Fyrrernes vaagnende Kjøbenhavn. Den nye Konge, Christian den Ottende, lod i 1842 Hofbygmester I. H. Koch ombygge Theatret, og naar selve Rummet og Scenens Baggrund med Paa- klædningsværelserne undtages, blev der ikke levnet stort mere af Christian den Syvendes Skuespilhus. I sin første Skikkelse var det præget af Louis XV-Stilens lette Ar­ kitektur, der dannede Baggrunden for Tidens forfinede Overfladeliv, hvorimod det senere, det nuværende Theater, bærer Præg af den mere solide, hyggelige, men ogsaa mindre aandfulde Louis-Philippe eller Christian den Ottende Stil. Tidligere havde Kongens Loge været paa højre Side i Tilskuersalen, men nu anbragtes den til venstre, hvorved Majestæterne fik en mere uhindret Ad­ gang fra Slottet. Theatret rummede c. 900 Mennesker, Parterrets staaende Publikum iberegnet, og der var al­ mindelig Glæde over, at de tidligere for Udsigten gene­ rende Søjler var fjærnet. Paa Baggrund af Forholdene i det ældste Hoftheater roste »Berlingske Tidende« »de brede og hensigtsmæssige« Trapper og Gange i det Nye. »Fædrelandet« mente dog, at der burde skaffes bedre

Made with