DetKongeligeHofTheater

— 31 — Foden . . . gjorde sit første Fejltrin, kunde man maaske sige, mod store Maal. Pladsforandringen medførte, at Parterrets Loger forsvandt, og at Tilskuerantallet sank til c. 700 Personer. Samtidig anlagdes den nuværende, brede Trappe ned til Buegangene, og Publikums Overtøj, som hidtil havde haft Plads i Sidegangene udenfor Logerne, blev nu anbragt i Garderober med Numre indenfor Forsalen, der benyttedes til Foyér og Konditori. Høedt og Wiehe maatte flytte deres kunstneriske Idéer ned i et meget folkeligt Repertoire, da det kgl. Theater havde Eneret paa at opføre al virkelig Literatur. Allige­ vel sejrede de totalt og kunde, efter at Heiberg havde forladt Direktørposten, vende tilbage til Nationalscenen som en Art Sejrherrer. Oppositionen varede kun én Sæson, 1855—56, men denne Vinter har sin egen uud­ slettelige Plads i vor Theaterhistorie; thi i den kom Scenen Virkeligheden nærmere. Horisontale Lofter og lukkede Stuedekorationer, det karakteriserende Møble­ ment, veritable Gulvtæpper, Portierer og Gardiner, kort sagt den ydre Rumfantasi, kan dateres fra denne Epi­ sode, og Høedt gennemførte Systemet saa grundigt, at Tilskuerne kunde mærke Røgen af hans ægte Havanna- cigarer helt ned i Parkettet. Den Porcelænsvase, han skulde slaa i Stykker i »Berthas Klaver«, maatte hver Aften være ny og hel. »Det vilde sætte mig ud af Stem­ ning, hvis jeg saa’, den var limet«, sagde han. Men det var ikke den ydre Iscenesættelse, som betin­ gede, at man føjede Ordet »berømmelig« til denne Sæson. Dekorationerne og Møblerne dannede kun Rammen om to vidtforskellige, men højtbegavede Menneskers kunst­ neriske Anskuelser. Kort fortalt gik disse Anskuelser