DetKongeligeHofTheater

— 32 — ud paa at kræve større Naturlighed og Følelsesægthed i Spillet, men Materialet, de maatte arbejde med paa Hoftheatret, stod i skarp Modsætning til Høedts Kærlig­ hed til Verdensliteraturens Storværker. Privilegiet gav kun Lange Ret til at opføre Folkekomedier, Lystspil, Vaudeviller og Operetter, og Høedt maatte altsaa slaa af paa sine stolte Ord (til Kultusminister Simony) om den bedste Del af Skuespillerens Virksomhed, »hans frie og begejstrede Studium og Løsningen af evige Opgaver«. Det blev ikke Richard den Tredie, han kom til at spille, men —: Grev Baudelot i »Den sidste Nat«, og som In­ struktør maatte han nøjes med at skabe et hastigt og livfuldt Sammenspil omkring Adolph Rosenkilde i Styk­ ker som »Familietvist« og »En Evadatter«. Fra sin høje romantiske Flugt dalede ogsaa Set. Michael ned mod Jorden. Det foryngede en Tid Chevalieren fra »Ninon« at lege med Robert Helmers ganske dagligdags Replikker i »Et enfoldigt Pigebarn«; han kaldte det at komme »fra Taage til frisk Luft«. Dog, i Længden havde de to Venner ikke udholdt dette Repertoire, men de naaede ikke at opleve Ritterheden ved at skulle gøre Theatertjeneste i Skuespil, som ikke er Kunst. Thi Hof- theater-Sæsonen varede kun én Vinter. Den blev en Sensation, som de begge var stærke nok til at bære. Aldrig før havde man oplevet, at to kgl. Skuespillere brød med Statsscenen og optraadte paa Majestætens eget Theater. Der var ogsaa i dette Forhold noget af den indendørs Strid mellem Stats- og Kongemagt, som karak­ teriserer Perioden. Direktør Lange tjente ca. 10.000 Rdlr., og for dette Overskud startede han i 1857 Folketheatret paa Nørre-