S_BogenOmLangebro

Forudsætningerne for Langebro eksisterede ikke

gelse b land t svenskerne. De druknede også i hundredevis i vågerne, som v a r hugget i isen. M eget forsynligt havde de fleste taget ligskjorten på hjemmefra, bemærkede Christians­ havns komm andan t om de camouflerede fjende r i deres hvide kapper. Ingen svensk nåede den n a t op p å Christianshavns volde. Anderledes gik de t inde i selve byen, der hvor det egentlige hovedangreb blev sat ind, mod Slotsholmen og volden fra V a rtov til Vandkunsten . Gewonnen, gewonnen, skreg alle­ rede de få svenskere, som virkelig nåede op p å voldkronen, men kun for a t styrtes døde nedad de islagte voldskråninger. Ang rebet havde im id lertid til fulde vist fæstningens svage­ ste punk te r, og skønt stormen blev afslået, m å tte de udbedres. Det skete i de følgende åringer ved, a t m an p å sjællandssiden førte Vestervold ned i K alvebodstrand , om tren t til Sejlløbet, og tilsvarende på den anden side dette forlængede Christians­ havns Vold. H erm ed v a r der d anne t basis for den sna rt kom ­ mende nye broforbindelse. Det gale årstal 1686 De fleste forskere - ældre som nyere - h a r været enige om , a t den første Langebro blev bygget 1686. Det passer ikke, selv­ om en kommission i 1796 kom til det samme resultat, ja , selvom årstallet senere blev fastslået i en dom a f Lands-Over

Forudsæ tningerne for Langebro - fra første færd en regu ­ lær træbro, der spændte fra kyst til kyst - eksisterede dengang overhovedet ikke. Det stykke a f Christianshavns Vold, som ligger langs n u ­ værende Langebrogade, var slet ikke an lagt, men volden gik kun til, hvor nu Vo ldgaarden ligger, og selve hovedstadens Vestervold hørte dengang op ved Vartov. K a lvebodstrand bred te sig ind her imellem som et åben t farvand ud imod Køge Bugt. K va rte re t på Islands Brygge eksisterede n a tu rlig ­ vis ikke så lid t som bydelene ved Vestre Boulevard og Poli- tigaarden . O ver det brede sund kunne datidens mennesker næppe drømme om a t lægge bro. Men isen b an d t somme tider vandene, og i et givet tilfælde p å det allermest ubelej­ lige tidspunkt. Nemlig da svenskerne i v interen 1658-59 lå foran K øbenhavn og oppebiede det gunstige øjeblik til a t storme hovedstadens volde. Fjendens ry ttere sværmede frem og tilbage over isen i K a l­ vebodstrand, men navnlig i selve den afgørende skæbnetime, na tten mellem den 10. og 11. feb ruar 1659, v a r der trafik, hvor siden Langebro kom til a t ligge. De svenske sto rm trop ­ per myldrede frem over det islagte sund. M en fra Christians­ havns volde drønede kartoverne og spredte død og ødelæg­ 8