S_BogenOmLangebro

Bystyret hævder broens nødvendighed for militæret

derfor ikke for K jørende og R idende, uden det M ilitaire ta ­ ger Vei herover eller and re Vedkommende reqvirere dens Aabning. For G aaende er her alligevel en beqvem Gang til Byens vestre Egn, og særdeles om Sommeren behagelig«. Førnævnte P a ludan skrev således i 1791, året før, at der blev ind led t en ny epoke i Langebros historie. Langebros militære epoke slutter 1792 blev der a tte r tale om en hovedreparation afKn ippelsbro , og spørgsmålet om reservebroen Langebros soliditet således a tte r ak tuelt. Lra militær side blev det hævdet, at broen igen v a r så forfalden, at den snart m å tte bygges helt om, men at m an ingen lyst havde til at påtage sig bekostningen, da broen ikke mere v a r nødvendig for fæstningen. Og magistraten, der på sin side påstod, a t broen absolut ikke kunne undværes, viste ikke større tilbøjelighed til at ville påtage sig udgifterne. M an søgte de rpå at vælte disse over på havnekommissionen men med samme held. Der blev så nedsat en kommission, der dels skulle tage stilling til, om fæstningen virkelig kunne undvære broen, og dels undersøge om den iøvrigt va r uun d ­ værlig a f hensyn til kommunikationen mellem København og Christianshavn, hvilket altså allerede va r blevet hævdet fra stadens side - sam t endelig foreslå, hvordan udgifterne til vedligeholdelsen frem tidig skulle skaffes.

Ellers va r det jo sagkundskabens mening, man ønskede at få frem ved henvendelser til staden og de militære myndig­ heder. Datidens borgerrepræsentation, »de 32 mænd«, veg dog ikke tilbage for a t ud ta le sig også om broens nødvendig­ hed for militæret, om den usikkerhed det ville medføre for alle militære dispositioner på Amager, »naa r alting skal ankomme paa, a t denne ene Bro er i b rugb a r S tand«, at det ville være både vanskeligt og bekosteligt a t fragte såvel infanteri som artilleri over på »en i Hast an lag t Flydebro«, og det hævdedes endelig, »at den lange Fred og Rolighed, R igerne h id ind til haver været velsignet med, ikke er nogen sikker Borgen for sammes bestandige Nærværelse, og at i uroligere T ide r Omstændighederne kunde indløbe, da en a fb ru d t K ommun ikation kunde vise sig med farlige Følger«. Men modsat dette va r Københavns komm andan t, general H u th , a f den mening, a t militæret udmærket kunne undvære broen, ja , at den i krigstilfælde ikke ville være til nogen nytte som »communikation« mellem fæstningsværkerne, fordi en fjende, der havde sat sig fast ved K alvebodstrand, altid kunne gøre færdselen over den usikker. De 32 mænds ord havde jo mere vægt, n å r det g jald t at bevise Langebros betydning i den almindelige samfærdsel, 15