S_BogenOmLangebro

G ård for enden a f Langebrogade, skrev i sine børnevaudevil- ler om pladsen, hvor han havde færdedes med sine yngre ku s in e r: Mindes Reberbanens Hjul

herlige genrebillede, mere levende end noget moderne repo r­ tagefotografi, a f m anden , der i fu ld t løb sætter over L angebro ind imod byen, hvad nu ellers hans ærinde kan være. Andre a f broens passanter sætter også farten op, om det nu er en ildeb rand på tømmerpladserne inde bag volden, der h a r fanget deres blikke. M ere end de andre, lidt prospektagtige billeder, fører dette os med sin in time ka rak ter lige ind i datidens bybillede. M an ser til højre bomhuset foran de militære magasinbyg­ ninger, som stadig ligger ved Langebrogade. Sukkerfabrik­ kernes nuværende g rund va r dengang den førnævnte Apple- byes Plads eller også Engelskmandens Plads, ka ld t således efter den engelskfødte grundlægger, der havde fået kgl. bevilling til at anlægge sin reberbane p å en strimmel langs voldgaden, dengang endnu ikke døb t Langebrogade. Det blev, som P a ludan skriver, »en betydelig R eberbane, g rund ­ m u ret med Luger og Maskiner, over 500 Alen lang«. Også denne kender nu tiden , men som de såkaldte Holms Huse, a f en senere ejer lavet om til boliger for hans arbejdere. M an ser også rebe rbanen p å Eckersbergs billede - foran den knejsende mølle p å volden - lid t tæt p å magasinerne, kan det synes. M en idyllisk er billedet med den fulde måne højt på himmelen. Datidens københavnere anså dog næppe stedet for a t være en idyl. Vistså, Jo h an Ludvig Heiberg, der havde tilknytning til den Applebyeske, senere Buntzenske 20

med dens tusend Ynder, hvor vi tit har leget Skjul mellem Reb og Tønder.

Siden kunne den unge Jo h an n e Louise Påtges fra sit v in ­ due i gården se lige ned til Langebro. »Feberagtig« stod hun der i timevis stirrende efter sin forlovede, hvis komme hun frygtede, og med hvem hun brød for a t ægte Heiberg. M en Thomas Overskou h a r fortalt, hvo rdan det virkede p å ham , almuedrengen fra den ind re by, a t h an »en bæl­ mørk N a t med stærk Storm og Regn« a f sin syge moder blev sendt med en besked ud til Christianshavn. De boede den ­ gang i Studiestræde, og det virker jo lid t pudsigt, n å r m an nu læser op tak ten til hans farefulde færd. M oderen »b and t et gammelt u lden t Tørklæde om mig og sagde: ’Det er et forskrækkeligt Veir og en slem Vei, min D reng ; for du m aa gaae langsmed Volden og over Langeb ro ; den anden Vei kan Du ikke hnde til Søndervoldstræde. M en skal det være, saa gaae D u ’ ! vedblev hun , og kyssede mig og lagde sine Hænder p aa m it H o v ed : vær ikke b an g e ; Gud vil være med Dig og bevare D ig « !