S_BogenOmLangebro

liggenhed, det udsyn over Kalvebodsund, den frembød. Den h a r ikke været en alm indelig promenade. H . C. Andersen er vist den første og sidste, der h a r sam ­ menlignet Langebrogade med Solkongens Versailles. A l­ m indeligt synes den i ældre tid a t have g jort et uhyggelig ind tryk . Også V ilhelm Bergsøe ta ler senere om den øde og skumle reberbane og det billede, som christianshavneren de Sain t-Aubain alias Carl Bernhard giver, svarer til de andre. »Vi vare komne ud til den lange R eberbane langs med Volden ud mod Amager. Dersom du nogen sinde h a r gaae t denne Vei seent om Aftenen, kjære Læser, vil det ikke have undg aae t din Opmærksomhed, a t den lange, øde og ub e ­ boede Strækning g jør en egen A irkning p aa Sindet. M an fø­ ler sig saa forladt, som paa in tet ande t Sted, og den k laprende Lyd a f Møllevingerne, som suse i Luften over d it Hoved, forenet med Strandfuglenes hæse Skrig fra den nærliggende Kyst, tjener ju s t ikke til a t formilde denne Følelse.« Det lrie udsyn fra fortidens Langebro M en B ernhard fortsætter, længere fremme i sin novelle »Dagvognen«, med en skildring a f Langebro, hvis særlige stemning mere tilta ler ham : »Da vi kom ind p aa Langebro, stod M aanen op a f Bølger­ ne og kastede en klartskinnende Stribe henad V and e t; vi

N aa, det kan jo nok diskuteres, om Fjerde Christian var D anmarks største konge, helt uskyldig v a r Leonora C h ri­ stine næppe, og det var i hvert fald slet ikke i dette B laataa rn , men i det allerede på Andersens tid længst forsvundne på slottet, a t kongedatteren havde vansmægtet i sit fængsel. M en det kommer sådan set ikke Langebro ved. Den beskæftiger d igteren sig nu ikke yderligere med, men han dvæler ved bybilledet på den anden side, hvor h an nu stod »mellem de parallelle Linier, Volden og den snorlige R ebe rbane danne. K ronen var kappet a f alle Træerne, og dette bidrog til a t det hele hk et stivt, m athematisk Udseende. Det forekom mig, som var jeg hy ttet tilbage i Ludvig den Fjortendes T idsalder, og stod ved en a f Alleerne i Versailles. - T ræerne med deres afstumpede, besneede K rone r syntes mig et Geled stive Hof- mænd med Allonge-Parykker«. Broens skumle omgivelser H. C. Andersen h a r forøvrigt skrevet et helt skuespil: »Paa Langebro , Folkekomedie med Chor og Sange i hre Acter«, men kun første del a f den tred ie udspilles på selve broen »med Udsigt henad Strømmen mod Knippelsbro«. Det eneste træk, den føjer til forestillingen om broen i hine tider, er det, a t der sad en gammel soldat med træben og tiggede p å den. M an h a r i datiden næppe haft noget øje for broens frie be­

22