S_BogenOmLangebro

Broens omgivelser ændres På Københavnssiden va r der på den nordre side a f Langebro først sket det, a t den kgl. privilegerede grynmølle, som lå um idde lba rt ved B laataarn , var brænd t i å re t 1832, men siden genopført som dampmølle. Og B laataarn? J a , det forsvandt også. Det tjente jo som fængsel for Københavns Amt, men desuden som straffeanstalt for hoffets betjente, hvortil man dengang regnede - skue­ spillerne ved Det kgl. Teater. Det skumle fængsel h a r således rumm e t så forskellige no tab ilitete r som morderen Ole Kolle- rød og den pu runge solodanserinde Andrea Kræ tzmer, der så sent som 1831 m å tte sidde en måned som »Det kgl. Teaters sidste B laataarns-Fange«. Som arresthus blev bygningen 1850 afløst a f Ting- og Arresthuset på Blegdamsvejen og derefter købt a f kancelli­ råd Wolff, der foran tå rn e t lod opføre en 4-etagers ejendom. Bag den findes fremdeles rester a f den dystre fængselsbygning.

Langebros dampmølle brænder. Udsnit af maleri fra 1832 af F. H. Sødring i Bymuseet.

målet skulle søges afgjort ved domstolene, og det blev også slutresultatet, efter a t m an forgæves havde forhandlet med krigsministeren. M an mente nemlig indenfor kommunal­ bestyrelsen, a t landm ilitæ retaten, der troligt havde deltaget med en trediedel i de årlige vedligeholdelsesudgifter, måtte tage en lignende p a rt på sin kappe, n å r det drejede sig om en hovedreparation eller veritabel ombygning. Men i ministe­ riet sagde man nej. Ganske vist tilbød man a t gå ind med en sjettedel, en andel, som man mente, ville svare til den brug, 25

Proces om pligten til at betale den nye bro fra 1851

Om tren t sam tidig drøftede man ombygningen a f Langebro, der blev tilendebrag t i året 1850-51, mens det først flere år efter blev afgjort, hvem der skulle betale. Allerede tidligere havde man »i Raadstuen« været a f den mening, a t spørgs-