S_BogenOmLangebro

så synede den alligevel ikke stort. O tto Rung , der som ung ju rid isk k and id a t havde sin gang til Christianshavn, hvor Søndre Birks domm erkon tor v a r installeret i den Buntzenske G aa rd for enden a f Langebrogade, siger, a t »Langebro v a r i hine A ar en lav og snæver Bro a f slidte P lanker med et Jernrækværk, m an følte, n a a r m an gik, som svømmede man p aa Kalveboderne imellem de sorte Skrog a f Dampere, P ramm e og F regatter«! F rega tte r ved Langebro i de dage? J a , vi husker fregatten »Jylland« ved vore dages Langebro , men dengang? Så lyder det mere troligt med de slidte p lanker, for broen havde ved århund redsk iftet set sin længste tid. Det nye kvarter ved Vestre Boulevard Allerede, da den blev anlagt, havde m an ta lt om den som en interim istisk bro. Det fulgte a f sig selv, n å r m an tog i b e trag t­ ning, a t det tilstødende kvarte r p å Sjællandssiden stod um id ­ de lb a rt foran en fuldstændig omkalfatring. Allerede nogle år før, i 1867, havde man frigivet fæstningsterrænet, voldene og i det hele om råde t indenfor demarkationslinjen på højde med Søerne, til bebyggelse. Og selvom det tog sin tid a t opnå enighed om en bebyggelsesplan, så m å tte det selvfølgelig til sidst ske. En p lan fra 1872 blev revideret og app robe re t i 1885, og hermed fastslog man endeligt beliggenheden a f et

D et nye kvarter ved Vestre Boulevard. Udsnit af de to bebyggelsesplaner fra hhv.1872 og 1885. Ved den sidstnævnte blev boulevardens og dermed den nye Langebros endelige beliggenhed fastslået. 30