S_BogenOmLangebro

mm

gadestræk, der fik betydn ing for Langebros frem tidige p la ­ cering, nem lig Vestre Boulevard på dens nuværende plads. Derefter tog sløjfningen a f Vestervold sin begyndelse og blev fuldført i de følgende år. Boulevarden v a r anlagt, da spørgsmålet om en ny Lange­ bro for alvor blev aktuelt. Voldene va r trillet væk på skub­ karrer, som K aa lund skrev, og Stadsgraven fyldt, den idylli­ ske Filosofgang, Voldgaden fra H alm to rvet ved V artov til Langebro med dens løvrige trærækker, v a r forsvundet. Forskellige projekter til en ny Langebro Den kommission, der i henhold til en forordning a f 1756 foretog årlige besigteiser a f stadens b roer og bolværker - den fungerer iøvrigt stadig - havde erklæret Langebro for »brøst- fældig«. På g rund a f uddybn ingerne i Kalvebodstrand var både strøm og isgang blevet stærkere, og en træbro ville i længden næppe være solid nok, ligesom broen ikke mere var bred nok til at tage den stadig voksende trafik, der jo ikke ville blive m indre, efterhånden som der blev bygget på boulevarden. Allerede i 1884 havde havnevæsenet udarbejdet to udkast til ombygninger a f Langebro, to alternative forslag til en ændret beliggenhed. En ten skulle den udgå fra pladsen ud ­ for Langebros grynmølle og følgelig udm unde nord for den

Udsigt fra Amager mod København. Maleri 1898 af Johan Rohde i B/museet. I forgrunden den såkaldte »dækkede vej«, hvor siden Amager Boulevard blev anlagt.

gamle bro på Christianshavnssiden, eller også skulle den an ­ lægges mere imod syd, udfor »den Boulevard, der skulle a n ­ lægges fra Tivoli ned over Rysensteen«, og da tilsluttes Am a­ gersiden over kigkuren ved Christianshavns Vold. Man havde også på de udarbejdede p laner an tydet vejforbindel­ serne på Christianshavn, men endnu ikke beskæftiget sig med en direkte forbindelse til Amager. P laner herom »maatte være forbeholdt det T idspunkt, da der blev Tale om at nedlægge Christianshavns Vold«. 31