S_BogenOmLangebro

Men havde der forud for denne vedtagelse i borgerrepræ ­ sen tationen været ført en meget langvarig drøftelse - det d rej­ ede sig jo da også om »en a f de saakaldte store Sager, maaske den allerstørste Københavns K omm une havde haft for« - så førte selve vedtagelsen, hvad mange vil huske til en langvarig og heftig offentlig polemik. Brospørgsmålet stod jo i forbindelse med drøftelserne om havnen i alm indelighed, og m an kan vel sige sydhavnsproblemet i særdeleshed. M an havde hertil fremdraget et ældre indlæg, som stadsbyg­ mesteren i H am bu rg havde fremsat, og i hvilket han hævdede, at K alvebodstrand simpelthen bu rde opfyldes, fordi et syd­ havnsanlæg her ville blive altfor bekosteligt. Der va r også så vel fra havnens som fra p riv a t side fremsat forslag om tunnelforbindelser unde r havnen, og m an havde drøftet an ­ læg a f hø jbroer over denne, også på Langebros plads, men det sidste v a r m an veget tilbage fra, fordi de høje tilkørsels­ ram p e r ville virke ødelæggende for den værdifulde bebyg­ gelse p å Sjællandssiden og for vo ldterrænet p å Amager. Den interimistiske Langebro stod færdig 1931 og gjorde med sin større bredde foreløbig god fyldest. Det va r slut med de lange vognrækker på begge sider a f broen i de travle tider, n å r broen var spærret p å g rund a f gennemsejling, og slut med »at disse Opsam linger v a r saa lange, a t de meget ofte ikke kunde afvikles, n a a r der igen va r Passage p aa Broen« - inden den a tte r skulle åbnes for et eller flere fartøjer.

Der var endda dem, der mente, a t den kunne komme til at ligge endnu længere, og næppe nogen drøm te om, hvor h u r ­ tigt udviklingen ville kræve den fjernet. Ikke, fordi den ikke va r solid nok, men selvom det virkelig gik sådan, a t hestevognene blev færre og færre, så kom jo i stedet for bilerne. Og det i et an tal, der fik tidligere tiders vognfærdsel til a t synes ubetydelig. Der va r ikke gået tyve å r efter åbn ingen i 1903, inden der, unde r drøftelserne a f den alm indelige o rdn ing a f havnens broforbindelser og færdselsforhold i det hele taget, v a r opnået enighed om, a t såvel Langebro som den endnu yngre K n ip ­ pelsbro m å tte erstattes med mere tidssvarende an læ g ! Såvel Dansk Dampskibsrederiforening som Grosserersocietetet og Indu s triråd e t rejste 1926 krav om, at dette snarest m å tte ske, og for Langebros vedkommende viste færdselstællingerne i 1927, a t trafikken over broen var steget og steg så katastrofalt, a t den i 1931 ville sprænge broens kapacitet. Allerede 25 år efter vedtages ny Langebro To å r efter, altså i 1929, vedtog man i borgerrepræsentationen og havnebestyrelsen anlægget a f den halvhøje Langebro, der nu er unde r udførelse, dog således, at der, inden m an p åb e ­ gyndte anlægget på samme plads som svingbroen, skulle bygges en interim sbro noget mere imod nord.

36