S_BogenOmLangebro

stilhistorisk set. U d mod kajgaden havde et p a r ark itek te r i sin tid tænkt sig p laceret en museumsbygning for yderligere a t give bou levarden og det lokale bybillede ka rak ter. M en det blev kun til den efter sin tid pompøse ka rré : Ny C h ri­ stiansborg. Den vil med sit rosenborgpræg komme til a t stå i afg jort modsætning til den tå rnhø je hotelbygning p å 20 etager, som er unde r bygning ved Langebros udm und ing i boulevarden, og hvis p end an t det er hensigten a t rejse p å Amager. M en i en levende by som K øbenhavn kan det naturligvis ikke undgås, a t gammelt og ny t kommer til a t ligge side om side, og m an bø r i alm indelighed ikke tilstræbe a t undgå det. De to tårnhuse vil iøvrigt være nok så imposante vag t­ poster ved den nye Langebro som de rødkjolede soldater, der stod skildvagt p å hver sin side a f den gamle, skrøbelige og lave plankebro, den lange communikationsbro mellem K øbenhavn og Christianshavn.

m in Kone taler om, fra en Periode, der ligger endnu en halv Snes Aar længere tilbage. Den v a r nem lig meget bedre egnet for Fattigfolks Børn i Christianshavn a t tage Stade paa , n a a r de blev sendt ned for med Trepægleflasken i et Seglgarn a t hale det saa helsebringende Saltvand op for a t b ringe det hjem. A ltsaa længere tilbage er det ikke, a t Forho ldene v a r saadan .« T iderne skifter og hver tid h a r sine ytringsformer, sine idealer, også æstetiske. Som m an år 1903 fand t behag i sving­ broen, Christian IX ’s Bro, med de mange snørkler og kruse­ duller, foretrækker vores tid det mere enkle. N å r Forskønnel­ sesforeningen i sin tid protesterede imod anlægget a f den nye Langebro, va r det jo nok så meget, fordi den ville tage synet fra de omgivende bydele. Historisk set kan man snarere beklage, a t med broanlægget forsvinder et særpræget gadebillede, den så tidsbestem te Vestre Boulevard med de grønne plæner og brogede rab a tte r, de lysende lindetræer, hele gadebilledet stem t i samme tone,