S_BogenOmLangebro

/

Konstruktionen a f k lappartiet ændres.

De ældre tiders k lapb roe r kunne være ind re tte t forskelligt. Efter »vægtstangsprincippet« er k lapbroen udført som om ta lt side 39, således a t der fra hver ende a f de p å homejpor- tene oplagte vippebjæ lker fører kæder til henholdsvis k lap ­ spids og spil. Efter »v indeb rop rincippet« h a r m an ude lad t vippebjæ l­ kerne og i stedet ført kæder d irekte fra klapspidsen op over de høje stolper på den faste bro og derfra ned til et h ån d ­ spil p å den faste bro. Ved begge principper kan m an lade et p a r a f klappens længdebjælker fortsætte bagved hængslerne, idet der så er lavet en udsparing for dem i det faste brodæk, og fastgøre kontravægte til dem, således a t en del a f eller hele klappens vægt er afbalanceret, hvorved det bliver lettere a t bevæge den. I ældre tid var kontravægtene dog alm indeligt anb rag t i vægtkister på vippebjælkerne. Mens de bevægelige brofag på de ældste Langeb roer var in d re tte t efter det førstnævnte p rincip , blev det sidstnævnte b rag t i anvendelse ved anlægget a f Langebro i 1851. Det ses på det foran side 27 gengivne fotografi a f broen , men tydeligere på billedet a f modellen a f samme anlæg, som er gengivet på næste side. I an ledn ing a f forhand lingerne om ombygningen a f Langebro fra 1851 blev der i 1873 a f da-

Langebro 1838. Tegning af Zeuthen i Bymuseet. Billedet er set fra klappartiet gennem »hom ejporten« ind imod selve byen og giver en forestilling om det dengang meget p ri­ m itive brom askineri. Bag portgalgen ser man de jernkæder, der fø re r fra hver sit hånd­ spil, m onteret på den faste del af broen, til klappartiets vægtstænger, mellem hvilke vægtkisten eller kontravægten er anbragt.

42