MiraklernesTid_1700

Op til Zions Glædesskare 107 randen til Helvede, tag jer derfor i agt, at I ikke også falder i syndens fælde. Men husk også, at Guds nåde kan forandre og frelse synderen. De to morde­ res død på stejlen var nok vederstyggelig, men deres opførsel opbyggelig og rosværdig, ja, Jesus værdig. At Moerll har holdt en bøn på retterstedet, kan der næppe tvivles om, men det er en anden sag, om den ord for ord har lydt som gengivet i beret­ ningen. Den tysktalende Moerlls ord må være blevet oversat til dansk i for­ bindelse med udgivelsen, og man må forestille sig, at der ved den lejlighed er blevet pyntet på den af den anonyme udgiver. Den danskskrivende pastor Bjørnsen er et muligt bud på en forfatter, ikke mindst fordi han i teksten kun omtales som tilstedeværende, mens Moerll i sin bøn øser mange lovord ud over pastor Seeboth: ”Gud velsigne Lærestanden”, skal Moerll have sagt, og det ’’særdeles vor gamle gode Skrifte-Fader”, nemlig den ca. 60-årige Seeboth. Skriftet var i det hele taget en lovprisning af gejstligheden, der agerede ”som Midler i Herrens Haand til vor Omvendelse”, som forfatteren lod Moerll sige. Bjørnsen eller ej, så vil det vil kun være naturligt, hvis det var en gejstlig, der stod bag udgivelsen, ligesom senere med Hee og Munter, for det var en beretning der i et og alt fungerede som mission for den kristne tro. Det er en betydning og selvforståelse hos gejstligheden, som også lader sig udlede af Hees og Miinters omvendelsesbøger, og som tilmed genfindes i skillingstrykkene om Brandt og Struensee. I et af dem, Greverne Struensees og Brandtes bevægelige Affskeeds-Tale, som af udgiveren Thiele på titelbladet påstås at være forfattet af dem i Kastellet, genfinder vi nøjagtig den samme lovprisning af kongens mildhed (”Tak, milde Christian! for din naaderige og milde Dom!”) og af gejstligheden (’’Tak, I trofaste Sielesørgere, som have bragt os vildfarende Faar på den rette Stie (...) Herren velsigne Eders Læbers Tale!”) som vi netop har set i beretningen om Moerll.30Denne Struensees og Brandts afskedstale, som blot er en af en lang række lignende udgivelser, er naturligvis pure opspind, men dens lighed med beretningen om Moerlls tale er samtidig udtryk for, i hvor høj grad det var sædvane blandt forlæggerne at lade de dødsdømte synge en opbyggelig svanesang. Radbrækningen a f musketer Petersen Den 1. september 1783 havde en musketer ved Norske Livregiments tredje bataljon i København, Johan Fridench Petersen Kineser, skåret halsen over på sit eget 3-årige barn. Hans straf var levende radbrækning, hvilket bestod i, at bøddelen knuste hans krop med et vognhjul indtil han døde af det. Efterføl­ gende skulle kroppen lægges på hjul og stejle. Dommen blev eksekveret 11. december 1783.31