MiraklernesTid_1700

Morten Fink-Jensen

118

Bødlen knuser Legemetpå en dødsdøm t (trasnitfra delinkventvisefra 1745). D enne såkaldte radbrakning var en straf, der tog sigte p å a t vare så grusom, at folk ville afholde sigfra at begå m ord (Det Kongelige Bibliotek).

Mistanke til Struensee fare. Og hvor ganske ingen Værdie havde hans Om­ vendelse, om han var skyldig!”, skrev Munter.56Han fortsatte med at sige, at han endda efter Struensees død ikke kunne sige sig fri for at tvivle herom - og dermed også tvivle om Struensees salighed. For hvis Struensee ikke havde fortalt alt ærligt over for sine dommere, kunne han ikke stå med rent hjerte over for Gud. Altså måtte omvendelsen ikke være ægte, og Mlinters stadige tvivl, som den glimtvis kommer til udtryk i hans bog, synes at udtrykke no­ get halvhjertet ved Struensees omvendelse, noget, som Munter ikke har følt sig tryg ved. Miinters skepsis i forhold til Struensee kan udstrækkes til alle de mange hundreder, der blev henrettede i 1700-tallet, og hvor Kirkeritualets rettesnor for omvendelsen blev fulgt. Og det endda selv om den frelsesvished, som de­ linkventviserne de facto formidlede, ligefrem kunne få folk til at begå mord, fordi de derfor selv var sikre på at blive henrettede og komme i himlen.v Hertil kom, at de blev genstand for gejstlighedens og en stor del af offentlig­ hedens udelte interesse i forbindelse med det religiøst prægede henrettelses­ ceremoniel. Det har sikkert også talt til nogle af misdæderne. Men det gælder både for disse mordere og for andre af 1700-tallets dødsdømte, incl. Struen­ see, Brandt, Moerll og Petersen, at det er umuligt at afgøre, om de virkelig blev omvendt forud for deres henrettelse. Måske blev de blot gjort til redska­ ber i kirkens og statens hænder, og det uanset hvad skillingsviserne ellers ville have folk til at tro!