MiraklernesTid_1700

Op til Zions Glædesskare

119

Henvisninger

1 Jeg takker Carlsbergfondet for støtte i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen. 2 Litteraturen om Struensee (og Brandt) er stor og broget. Et hurtigt overblik fås af artiklerne i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. Mere udførlige biografier er Sven Cedergreen Bech: Struensee og hans tid, 1989 og Asser Amdisen: Til nytte og fornøjelse. Johan Friedrich Struensee 1737-1772, 2002. 3 Anden Efterretning om Stats-Fangerne, hvori gives sidste Beretning om de tvende ulykke­ lige Grevers Struensees og Brandts Sinds-Beskaffenhed, Dom, og Henrettelse, som skede Tirsdagen, den 28de April 1772, 1772, s. 14. 4 Julius Clausen & P. Fr. Rist (udg.): En kjøbenhavnsk Embedsmand. Jacob Gudes Opteg­ 7 Balthasar Münters bog udkom simultant på tysk og i dansk oversættelse som Bekehrung­ sgeschichte des vormaligen Grafen und Kgl. Dänischen Geh. Cabinetsministers Johann Friedrich Struensee nebst desselben eigenhändiger Nachricht von der Art, wie er zur Aen- derung seiner Gesinnungen über die Religion gekommen ist og Forrige Greve og Kongeli­ ge Danske Geheime Cabinetsminister Johann Friderich Struensees Omvendelses-Historie, tilligemed hans egenhændige Efterretning om Maaden, hvorledes han er kommen til For­ andring i sin Tænkemaade i Hensigt til Religionen. Titlen på Jørgen Hees bog er Paalidelig Underretning om den henrettede Enewold Brandts Forhold og Tænkemaade i hans Fæng­ sel, indtil hans Død paa Echafautet den 28 April 1772. 8 Om de mange oplag og oversættelser til f.eks. fransk, engelsk og nederlandsk, se H. Ehren- cron-Müller: Forfatterlexicon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814, bd. 1- 12, 1924-1935, bd. 3, s. 463-64 og bd. 6, s. 27f. 9 Jens Glebe-Møller: Struensees vej til skafottet. Fornuft og åbenbaring i Oplysningstiden, 2007. Jeg henviser hertil for en mere detaljeret præsentation af Münters bog. 10 I modsætning til folkeviser, der var viser sunget af folket. Skillingsviser var viser trykt til fol­ ket, jf. Iørn Piø: Produktionen af danske skillingsviser mellem 1770 og 1821 og samtidens syn på genren, 1969, s. 5. 11 Tyge Krogh: Oplysningstiden og det magiske. Henrettelser og korporlige straffe i 1700-tal- lets første halvdel, 2000, s. 301. 12 En undersøgelse, som jeg har foretaget på baggrund af Bibliotheca Danica, samt bestanden i Det Kongelige Bibliotek og Dansk Folkemindesamling giver, alt efter hvilke kriterier man lægger til grund for udvælgelsen, ca. 80 titler for perioden 1713-1755. For perioden før er titlerne få. Den ældste bevarede skillingsvise, der handler om en stedfæstet og navngiven danskers forbrydelse, dom og henrettelse, er fra 1671. 13 Viserne om Struensee - som udtryk for sensationspressen - er undersøgt af Christine Keit- sch, men lige præcis de viser, der falder ind under delinkventvisegenren, gør hun ikke me­ get ud af. Se hendes Der Fall Struensee —ein Blick in die Skandalpresse des ausgehen 18. Jahrhunderts, 2000. Fra perioden 1756-1782 har jeg fundet (fraregnet viser om Struensee og Brandt) ca. 15 bevarede delinkventviser. Medregnet viser om Struensee og Brandt er tal­ let mindst det dobbelte. 14 Viserne må formodes at være udkommet i de få dage, der gik fra dødsdommenes afsigelse over Struensee og Brandt, til de blev eksekveret. 15 De er også eksempler på, at Brandts og Struensees henrettelser ikke var så enestående spek­ takulære og lemlæstende i forhold til andre henrettelser i denne periode af 1700-tallet, som litteraturen om Struensee nogle gange giver udtryk for, f.eks. hos Amdisen som ovenfor anført, s. 157. For 1700-tallets straffepraksis henviser jeg en gang for alle læseren til Tyge nelser 1754-1810, Memoirer og breve, bd. 27, 1918, s. 58. 5 Odense Adresse-Contoirs Efterretninger, 15. maj 1772. 6 Julius Clausen & Pr. Fr. Rist som ovenfor anført, s. 60.