MiraklernesTid_1700

Thomas Oldrup

124

havn faktisk så ud. Det folkekære storværk København fø r og nu - og aldrig benytter f.eks. Geddes kort vældig meget, i alle 13 bind, og det stort set ukri­ tisk. Kortet skulle, har jeg hørt fra en bekendt, også være blevet anvendt som kilde til genopførelsen af Møntmestergården i Den Gamle By i Århus. ’’Hans [Geddes] kort har en høj grad af troværdighed, og som intet an­ det billede fastholder Geddes kort den kongelige residensstad København på tærsklen til den florissante periode,” skriver Bjørn Westerbeek Dahl, der vel nok er den, der mest indgående har beskæftiget sig med Geddes kort.2Ty­ deligst er begejstringen dog hos Niels Birger Wamberg, der i en anmeldelse jublende udbryder: ’’Sådan så der ud! Dette er virkeligt”.3 Med et udtryk fra den historiske kildekritik kan vi sige, at de hidtidige brugere afkortet har gjort brug af et ’materielt’ kildebegreb, hvor kortet ude­ lukkende anvendes til at sige noget om Københavns topografi i 1700-tallet. I modsætning hertil kan man også gøre brug af et ’funktionelt’ kildebegreb, hvor kortets udsagnsværdi veksler, afhængigt af de spørgsmål, der stilles til det. Dets kildeværdi er altså ikke absolut og entydigt, men varierende og flertydigt. De fleste ’kortbrugere’ har desuden anvendt kortet som det, der i kildekritikken kaldes et levn. Altså som en kilde, hvis værdi er meget høj og pålidelig, i det kortet hidrører fra den studerede fortid selv. Men kortet kan også bruges som en beretning om den selvsamme tid, og så er dets værdi som ’absolut’ kilde straks langt mindre entydigt. Kortet er nemlig ikke blot et øje­ bliksbillede af byen, men også en beretning om dette øjebliksbillede. Og må­ ske er beretningen om byens udseende behæftet med fejl? Ja, det kan måske ligefrem tænkes, at man ikke som sådan har ønsket at skildre byen, som den så ud, men som man ønskede, at den skulle se ud? El­ ler som man måske forventede, at den ville komme til at se ud. Geddes kort er ikke kun et levn, men også en beretning, og det er derfor et problem, hvis forskere ikke stiller lige så kritiske spørgsmål til det, som man ellers plejer, når man har at gøre med beretninger. For at citere den hi­ storiske kildekritiks grand old man (her til lands) Kristian Erslev: ’’Hvor vi har en beretning, ser vi ikke fortidens handling, men kun fortællerens gengivelse heraf”.4 Det samme gælder Geddes kort. Kortet er ikke en objektiv gengi­ velse af Københavns udseende i fortiden, men derimod et udtryk for kort­ tegnerens opfattelse og fortolkning af København. Vi må med andre ord være varsomme med at tro, at kortet viser København, som byen virkelig så ud. Når vi beskæftiger os med Københavns topografi i 1700-tallet er Geddes kort imidlertid ikke til at komme udenom. Udsnit af det dekorative kort an­ vendes igen og igen som illustration af byens udseende i 1700-tallet. Først for få år siden, i 2002, blev kortet imidlertid almindeligt tilgængeligt, da Bergia- fonden publicerede det i en digitalt renset luksusversion i sit oprindelige for