MiraklernesTid_1700

København ifølge Gedde 125 mat (2,5 x 2,5 m). Man må derfor tro, at kortet nu vil blive benyttet i langt højere grad end tidligere. I hvert fald gør udgivelsen det relevant at reflektere over kortets kildeværdi, og det primære spørgsmål lyder derfor: Kan vi an­ vende Geddes kort som kilde til Københavns urbane topografi anno 1761? Hvilke problemstillinger og usikre parametre bør vi tage med i betragtning, når vi anvender det, og hvilke forholdsregler bør vi tage, når vi vil bruge det som en historisk kilde? Kort om Geddes kort I 1742 skulle København have en ny grundtakst - dvs. ejendomsbeskat­ ning,5og derfor blev byens ejendomme opmålt og kortlagt. Overkonduktør Sibrandt udførte arbejdet i årene 1742-45 og afleverede et kort over hvert af byens 12 kvarterer. Det var meningen, at Sibrandts kort i sin helhed skulle udgives som kobberstik, men af ukendte grunde syltede embedsværket sagen og kortet blev aldrig publiceret. Da emnet endelig blev taget op igen, vurderede Københavns Magistrat, at der i mellemtiden var sket så mange ændringer, at kortet måtte justeres og rentegnes, før det gav nogen mening at udgive det. Opgaven med at opdatere kortet blev tildelt en ung officer i ingeniørkorpset ved navn Christian Gedde (1729-1798). I korrespondancen mellem Københavns Magistrat (betaleren) og Danske Kancelli (bestilleren) ændrede opgaven dog karakter - brev for brev. Det endte med at Gedde, i stedet for en opdatering af det tidligere kort, blev bedt om at lave 12 nye kvarterkort samt et stort (2,5 x 2,5 m.) general­ kort over København. Generalkortet skulle eleveres efter fransk model, dvs. at kortet skulle tegnes tredimensionelt, således at det så ud som om husene hævede sig fra papiret, og byen sås i fugleperspektiv. I præcision og skønhed er begge disse kortarbejder unikke og fyldt med information om København i tiden mellem de to store brande i 1728 og 1795. Gedde udfærdigede i 1757 de 12 kvarterkort (udgivet 1940), der viser bygningernes og grundenes omrids. De er altså ikke eleverede. Det eleverede kort udfærdigede han i årene 1760-61, og det skete overvejende på baggrund af hans egne kvarterkort. Det store kort blev derpå hængt op i Rådstuen på byens rådhus på Nytorv, hvor det i mange år førte en upåagtet tilværelse. Den tid, hvori Geddes kort blev til, er et vendepunkt, et ’’hængsel”, i dansk kartografis historie. Næsten samtidig revolutioneredes nemlig dansk kort­ lægning af Erik Pontoppidans arbejder og af Videnskabernes Selskabs kort.6 Kartografien udførtes fra da af af professionelle med stor teknisk kunnen, og kortene - incl. Geddes - er siden blevet tildelt meget høj troværdighed af de historikere, der har beskæftiget sig med København i 1700-tallet.