MiraklernesTid_1700

København ifølge Gedde 127 ket i kobber - og det eliminerer potentielt fejlbehæftede led. Omvendt ved vi, at Gedde havde tre til syv lønnede medarbejdere, hvis vurderinger hver især kan have varieret.12Hvor stor en rolle disse hjælpere har spillet i dataindsam­ lingen, og i selve korttegningen, ved vi desværre ikke meget om. Topografen og dennes instrukser er et andet væsentligt punkt under vur­ deringen af et korts datakvalitet. Hvad der opfattes som væsentligt ved kort­ lægning, ændrer sig fra tid til tid - til nogle tider er det lægeboliger og telefon­ centraler, der står i centrum og betragtes som vigtige fikspunkter, til andre er det beskyttelsesrum eller benzinstationer. Hvad var der så fokus på i 1761? Det var uden tvivl kongens bygninger og byens kirker, der først og frem­ mest blev prioriteret højere, mens ’jævne bygninger’ blev skudt i baggrunden. Instruksen - i dette tilfælde den kongelige resolution - var i virkeligheden ret large. Den udstak retningslinjer i forhold til kortets størrelse; hvilket område det skal dække; de militære områder, der blot skulle markeres med deres indre og ydre konturer, og i titlen ses, som nævnt, et fokus på ’’avenuerne”. Endelig har kongen (opdragsgiverne) en holdning til selve eleveringen, som der insisteres på: ”Wor Kongelige Slotte, Bygninger, Kirker og andre publique, stor og anseelige Palais og Gaarde paa Cartet blewe eleverede”.13 Vi bør altså kunne fæste større lid til udseendet på de prangende og vitale bygninger end på de jævne og almindelige borgerhuse. Hvis vi sammenligner med f.eks. malerne Rach og Eegbergs mange samtidige afbildninger af Kø­ benhavn, passer bygningernes gengivelse ret præcist, f.eks. med portes place­ ring på husene, og stort set også med antallet af vinduer og etager. Men det er også byens pænere palæer og borgerhuse, som Rach og Eegberg har afbilledet, og det er nok i de mere undselige huse, at vi finder eventuelle unøjagtighe­ der.14 Bjørn Westerbeek Dahl, der har skrevet forordet til Bergia-Fondens ud­ givelse af kortet, beretter, at man i instruksen havde ’’faet ham [Gedde] til at vende de huse om, som ellers ville have ligget med gårdsiden ud mod besku­ eren”.15Denne opfordring er jeg dog ikke stødt på, hverken i Rigsarkivet eller på Stadsarkivet, ligesom det heller ikke lader til at være gennemført på selve kortet. Et andet spørgsmål går på kortets formål. Hvad skal det leve op til? Det er vigtigt at have for øje, hvad kortet skulle bruges til. Skulle det betragtes som et prydkort (dekorationskort) eller som et informationskort (trafikkort)? Det uhåndterlige format (2,5 x 2,5 meter) og ophængningsstedet på Rådstuen kan tale for, at det var tænkt som et prydkort. Videnskabernes Selskabs Kort var også oprindeligt tænkt som et kongeligt prydkort. Først senere blev det tillige benyttet som orienteringskort og til forskning.16 Geddes kort skulle trykkes for at ’tjene til Publici Efterretning ,17skriver Kongen/Danske Kancelli i 1756 til Magistraten, da de beordrer Sibrandts