MiraklernesTid_1700

11

Miraklernes tid

Anna Rasmussen var bøndernes barmhjertighedsgerninger f.eks. ”et helt per­ sonligt anliggende mellem giver og modtager eller måske rettere mellem dem selv og deres skaber og himmelske dommer”.25Almisse blev givet i en fast tro på, at den, som gav den fattige, ville blive belønnet af Gud, mens man om­ vendt blev straffet, hvis man undlod at give. Troen på at gode gerninger udløste guddommelig nåde havde en parallel i den svenske offerkirkeskik. I det 17. og 18. århundrede var det således almin­ deligt, at nødlidende eller rejsende, i håb om at Gud ville hjælpe og beskytte dem, ofrede penge eller andre gaver til en række bestemte kirker, som ifølge traditionen havde en særlig kraft.26 I Danmark synes en lignende skik med at give offer- og votivgaver til kirkerne at have været udbredt helt ind i det 19. århundrede. Alt fra penge og almisser til kirkeskibe, lysekroner og andet kir­ keinventar blev skænket af givere, typisk søfolk, enten som takkegaver eller som modgave for kommende salighed.27 I Danmark havde helligkilderne og de dertil hørende kirker og kapeller tilsyneladende samme funktion som de svenske offerkirker. Den besøgende ved kilden lagde en skilling i kildeblokken som et bidrag til det pågældende sogns fattigforsorg og ønskede til gengæld at modtage det hellige vands gud­ dommelige virkning. Traditionen med at valfarte til kilderne på særlige kilde­ dage, hvor der til de religiøse handlinger ofte var knyttet et marked, bestod trods skikkens uoverensstemmelse med den lutherske tro flere hundrede år efter Reformationen - endnu i anden halvdel af 1800-tallet drog den almin­ delige landbefolkning på kildefærd.281almuens idéverden var der en klar for­ bindelse mellem frugtbarhed, helbredelse og livskraft og den kristne religion. Eksempelvis var det ikke uden sværdslag, at den nye kirkes mænd fik afskaffet de gamle frugtbarhedsritualer, hvor præsten velsignede bøndernes marker og avl mod en skilling til de fattige.29 Almissekulturen var blot én blandt flere skikke, der var i modstrid med statskirkens officielle holdninger. Befolkningens rodfæstede forestillinger lod sig ikke let ændre. Især ikke når Bibelen, som det var tilfældet for almissekul­ turen, rigeligt kunne bekræfte den gamle tankeverden. Historikeren Ingrid Markussen har vist, hvordan bibelske skrifter som Ordsprogenes Bog og Siraks Bog fungerede som almuens ideologiske funda­ ment. Skrifterne blev anvendt aktivt i undervisningen på landet i det 18. århundrede. Her var synet på den fattige og almissen præget af forestillinger om Guds frelse og straf, som det f.eks. kom til udtryk i flere bibelsteder i sog­ nepræst Carl Christian Birchs forskriftssamling fra 1780’erne. Stykker som: ”Hvo som er barmhiertig imod den Fattige laaner Gud, og han skal rigelig giengælde ham, endog den ringeste Velgierning”, og ”hvo som giver til den Fattige, skal ikke lide Mangel; men hvo som uden Følelse glemmer Fattige