MiraklernesTid_1700

København ifølge Gedde 129 kort stukket i kobber (hvilket var den reelle igangsættelse af Geddes projekt). Formålet kan også læses i et af Magistratens senere svar, hvor kongen anmo­ des om at skænke et beløb, således at tegningen kan udføres ”saa hastigen og ziirligen som omdigt”.18Valget af ordet ’ziirligen’ peger på en æstetisk, snare­ re end en praktisk anvendelighed. Hvis kortet skulle være et praktisk anven­ deligt ’finde-vej-kort’, havde man nok valgt en anden udformning end den eleverede. ’’Eleverede kort har den ulempe at kortets målfasthed går tabt, da gaderne kan ligge i skjul af de foranliggende bygninger, og de enkelte grund­ arealers størrelse sløres af de viste bebyggelser”, somWesterbeek Dahl formu­ lerer det.19 Den amerikanske geograf Monmonier skriver om dette problem: ’’Dob­ belte intentioner er risikable, naturligvis. Korttegnere, der forfølger æstetiske mål, kan have en tendens til at tage let på kartografiske principper eller til at udelade vigtige, men kunstnerisk upassende, informationer. Den skeptiske kortlæser bør vurdere korttegnerens motiver og spørge om, hvorledes lysten til at imponere nogle gange har undergravet lysten til at informere”.20 Et kort behøver ikke entydigt at være et prydkort eller et informations­ kort, men min vurdering er, at det eleverede generalkort hovedsageligt var tænkt som pryd (mens de mindre kvarterkort, som Gedde lavede fa år forin­ den, var tænkt som informationskort, bl.a. i skatteopkrævningsøjemed). Det er derfor noget der siger sig selv, at det er problematisk, når vore dages histori­ kere anvender kortet som et informationskort, hvis det dengang primært var tænkt som en dekorativ prydgenstand. Mysteriet om kirketårnene Angående kortets datakvalitet er det også relevant at stille spørgsmålstegn ved, hvor Gedde har faet sine informationer fra. Nogle gange kommer han, ved at begå større eller mindre fejl, til at afsløre sin metode. Ser vi på hoved­ stadens kirker, én for én, dukker der f.eks. nogle besynderlige fejl op: Marmorkirken er tydeligvis tegnet af efter en endimensional tegning af facaden, og ligner derfor en bizar teaterkulisse af papmache. I 1760’erne var den ikke andet end en rodet byggeplads. Da den først stod klar til indvielse 130 år senere, kan vi her godt tale om en problematisk synkronitet i data! Det er tydeligt, at Gedde har tegnet andre af byens kirker af efter Laurids de Thurahs storværk Hafnia Hodierna fra 1748. Thurah gengiver i sin bog nemlig en tegning af Frelsers Kirke, således som den skulle have set ud - og med det oprindelige spir.21 Dette spir blev aldrig realiseret, men ikke desto mindre er det på Geddes kort monteret på Frelsers Kirke. Vor Frue Kirke er ligeledes blevet udstyret med en markant udsmykning øverst på spiret, og også den findes i de Thurahs bog, men den var faktisk blevet fjernet i 1753