MiraklernesTid_1700

København ifølge Gedde 131 for den afslører noget om Geddes ’’finger på pulsen”. Spiralspiret på Frelsers Kirke var sensationelt - og er det på sin vis stadig - og en sådan fejl tyder på en meget dårlig kontakt med lokalmiljøet og meget ringe færdsel i København som sådan. Afsløringen af spiret gik ikke stille for sig, med kongelig bestigelse af de 150 sneglede trin og med behørig salut fra 27 kanoner på kirkepladsen en sommerdag i 1752.24 Noget sådant kan en ’’velintegreret” københavner simpelthen ikke have overset eller overhørt. Hvis Geddes berøringsflade med København på gadeplan var så lille, betyder det vel, at vi må betragte ham som ’andenhåndsvidne’,25og at vi må sætte spørgsmålstegn ved en række an­ dre informationer på hans kort: 1. Hvordan kan han have overset at Vajsenhuset, der lå på Ny­ torv, midt i hovedstaden var udstyret med et kolossalt tårn og spir?26 2. St. Petri Kirke fik sit nuværende spir i 1757. Hos Gedde har kirken, fire år senere, ikke noget spir. 3. Rundetårn har til alle tider været udstyret med en til to små iøjnefaldende bygninger på toppen, hvilket ses af alle kort og andre gengivelser både før og efter Gedde. Toppen har aldrig været flad, således som den tydeligt gengives på Geddes kort. Noget andet, der indikerer at Gedde ikke har færdes meget i byen, fremgår af et brev, der er havnet blandt de øvrige sagsakter på Rigsarkivet og som ty­ der på, at han har været sengeliggende under i hvert fald en del af sit arbejde. ”Een mig tilfalden Upasselighed hawer forhindret mig efter Skyldighed at gi­ øre Deres Høyædle Welb. min Personlige Opwartning,” skriver Gedde til en etatsråd 16. maj 1757, og videre, at ”da min Upasselighed ikke tillader mig at gaae ud, endskiønt ieg dog u-agtet daglig arbeide af alle Kræfter for at kunde fyldestgiøre det Løfte min Fader hawer giort” (Et løfte om at han skal aflevere kortene til påske året efter).27 Det første indtryk vi får, når vi ser på kortet - et indtryk af den flittige, unge, tyske topograf, der storker rundt i sin by med målebånd og skitseblok - ændrer sig gradvist til billedet af en mand, der snarere har siddet på sit kam­ mer og tegnet kortet af fra andre kort og bøger. Den klassiske historiske kildekritik gør uhyre meget ud af at skelne mel­ lem primære og sekundære beretningers vidneværdi. Dele af Geddes kort la­ der til at være baseret på primære kilder og andre på sekundære kilder. Men hvor har Gedde sine informationer fra? Og skal hans kort betragtes som en