MiraklernesTid_1700

København ifølge Gedde 135 kort, sandsynligvis helt tilsigtet. Det bliver endnu mere væsentligt, eftersom husenes elevering ellers ville skygge for de smalle gader, især i den gamle by­ del. På Geddes kort ses heller ingen fortove, selvom vi ved, at de har eksiste­ ret. Informationerne på kortet er ligeledes blevet forenklet ved diverse former for kreativ ’’oprydning”. Der var f.eks. mange træer i den indre bys gader, som man kunne bruge til at identificere steder og bygninger med i tiden før husnumrenes fremkomst i 1771.34Hvis vi skal tro Gedde, var de få træer, der faktisk ses på kortet, alle af samme art og stod med præcis samme afstand. Det vides med sikkerhed, at der stod flere træer i København i 1761, som ikke er med på kortet. Den indre by var mere grøn og naturpræget end det fremgår af Geddes kort. Vi skal også forestille os en langt mere farverig hovedstad end den frem­ træder hos Gedde. Borgerne i København var endnu i 1761 farveglade. Som Matthiessen beretter: ”Den gamle Glæde over kraftige Kulører havde stadig et sikkert Tag i Borgerskabet, og Gade op, Gade ned prangede Husene i bro­ get Bemaling (...) Røde og blaa, gule og grønne sluttede Facaderne op, ja mangen Gang tog hver enkelt af dem forskellige Farvepotter til Hjælp for at bryste sig i Geledet”.33Et vue over Rach og Eegbergs mange samtidige male­ rier fra København bekræfter, at der var knald på farverne. Til dette rodede indtryk føjer sig også diverse udsmykninger, ’’drager” eller gargoyler, udlæggere med tridser, balkoner, altaner, skorstene, trapper, kælderlemme, enorme udhængende reklameskilte, osv; som det livagtigt be­ skrives af Matthiessen.36 Nogle af disse detaljer er naturligvis for små til at kunne ses på Geddes kort, andre er bevidst prioriteret væk. Gedde har altså vægtet ensartethed og æstetik - det ’ziirlige’ som man dengang kaldte det. Det giver ingen mening at indlede en diskussion med Gedde om, hvor han skulle have trukket grænsen mellem væsentlige og uvæsentlige detaljer, og om hvad der burde have været med på kortet og hvad ikke. Men det er uhyre vigtigt at gøre sig denne prioriteringsgrænse bevidst som kortbruger - for det er afgørende for hvilke informationer, vi kan forvente at finde og hente ud af kortet. Generelt fremstår København på Geddes kort som for­ skelsløs og retlinet. Kongens ønske om régularité og egalité i gaderne er blevet efterkommet - i hvert fald på kortet. Korttegnerens ujævnheder og prioriteringer Det betyder, at når vi finder ’ujævnheder’ eller noget aparte på Geddes kort, bør vi tillægge det en vis troværdighed, for, som Peter Korsgaard siger, det specielle vejer tungere end det generelle”.37Som eksempel herpå kan nævnes