MiraklernesTid_1700

Thomas Oldrup

138

stedet sidder vi faktisk med originalen, hvilket vi må have for øje, når vi stiller spørgsmål til kortet. Når vi vurderer en kilde er det selvfølgelig væsentligt at vide, hvorfor og til hvem den er fremstillet. Det er et aspekt, som de historikere, der har be­ nyttet kortet, mærkeligt nok ikke har hæftet sig ved, og det selvom det som sagt er meget usædvanligt at finde kort fra denne periode, som ikke er præget af militært hemmelighedskræmmeri. Det højner faktisk Geddes korts værdi væsentligt som militærhistorisk kilde, at vi ikke sidder med den ’polerede version, altså den, der var tænkt til offentlig brug, men i stedet med det ori­ ginale forlæg. Jeg har således ikke fundet ét eneste andet kort fra perioden ca. 1700-1780, hvor fæstningsværkerne er indtegnede. Et andet tendentiøst aspekt, som vi skal huske at tage højde for, er kort­ tegneren selv. For selvfølgelig er ophavsmanden til en kilde interessant i en kildekritisk optik. Vi ved næsten intet om Geddes person, og det er et pro­ blem. For Gedde kan jo have haft en interesse i at forvanske eller påvirke opmålingen og kortlægningen på en bestemt måde. Er det tænkeligt at han f.eks. har overvurderet egne eller sin families og sine bekendtes bygrunde, el­ ler måske har gjort det modsatte? Der rejser sig således en række hypotetiske spørgsmål, som det ikke er muligt at besvare, men som afgjort har betydning for kortets værdi som kilde til hvorledes København rent faktisk så ud. Vi kan ligeledes stille spørgsmålstegn ved Geddes faglige kompetence. Var det f.eks. blot udtryk for nepotisme og klientelisme, at det var ham, der fik opgaven eller var han rent faktisk den fagligt mest kompetente? Der gik kun to dage fra at fortifikationschefen S. C. Gedde fik kongens ordre til at ud­ nævne en konduktør til opgaven, før han stillede med sin søn, den 27-årige Christian. Reelt ved vi stort set intet om sønnens forudsætninger og kvalifi­ kationer som kartograf.45Med Kristian Erslevs formulering må man spørge, ”om tegneren eller maleren selv har set hvad han fremstiller, og i dette tilfælde søge at få rede på, om han efter sine evner og uddannelse kan antages at have iagttaget skarpt og gengivet nøjagtigt”.46 Havde kortet været et anerkendt og værdsat ”hit” i samtiden var Christian Gedde vel næppe gledet ud i den glemsel, som blev ham til del. Vi ved, at han i 1766 blev beordret til Norge, hvor han henslæbte tiden i ’’trange Kaar”.47 Hans død markeredes heller ikke med megen sorgfuld spalteplads i datidens aviser: ’’Dødsfald. Sjælland. Den 31 Octbr. Hr. Ingenieur-Capitain Christian Gedde nogle og 70 Aar,” står der blot i sin helhed. Avisen anede ikke engang, hvor gammel han var.48