MiraklernesTid_1700

København ifølge Gedde

139

Nutidige eller fremtidige kortlæsere? Et andet punkt, der skal overvejes, er spørgsmålet om ’nutid eller fremtid’. Et pudsigt eksempel er Resens paradekort fra 1674, landets første eleverede, og helt sikkert en stor inspirationskilde for Gedde. Resens kort er smukt, men stort set ubrugeligt, fordi han ikke alene har villet vise hvordan København så ud, men også alle de storslåede planer, man havde for fremtiden. Såvel Frede- riksstaden, Gammelholm som store dele af Christianshavn og fæstningsvær­ kerne er på kortet vist adskillige år før deres tilblivelsestid, og er altså baseret på enten fri fantasi eller rene tegnebordskonstruktioner!49 Gedde er desuden blevet fristet til at medtage bygninger, der kun var på tegnebrættet. Det kan være fristende at inkludere en planlagt bebyggelse, hvis man gerne vil have sit værk til at ’’holde” længere. Det har jeg fundet tre eksempler på: For det første optræder der både på kvarterkortene 1757 ”Dee NyeTømmer=Platze” og på det eleverede 1761 ”Tømmer=pladser” omkring det nuværende Tietgensgade. Disse pladser var kun under opfyldning og op­ førelse på dette tidspunkt og slet ikke taget i brug endnu. I 1755 var tømmer­ pladserne nemlig blevet flyttet fra Ny Toldbodgade på grund af brandfare, og fra dette år og 10 år frem var det området ’’Grønland” nordøst for Nyboder, der var indrettet til tømmerplads. Det er ikke noteret på de to kort. Først i 1765 blev de nye tømmerpladser taget i brug.50 Det kan nok virke som en petitesse, men det er alligevel interessant, fordi det fortæller os noget om Geddes tilgangsvinkel til sit kort. Han har valgt at fokusere på fremtiden frem for nutiden. Han vælger bevidst ikke at give os et øjebliksbillede af, hvordan byen så ud netop i 1761, men i stedet at ’’fremtidssikre” sit kort. Han vælger at markere de nye tømmerpladser på kortet, fordi han ved, at det er der, de skal komme til at ligge fa år senere. For det andet må vi have en mistanke om, at Frederiksstaden - byg­ geriet påbegyndtes 1750 - fremstår mere færdigbygget end den reelt var i 1761. Som tidligere nævnt ved vi bl.a. at Marmorkirken er med på kortet, skønt pladsen kun var kaos og byggerod i 1761. Men også resten af den nye bydel fremtræder næsten færdig, allerede på Geddes kvarterkort 1757. Her må sandsynligvis være tale om en ’’fremskrivning” af områdets planlægning^1 Tegningerne lå jo klar, og det var et stort prestigeprojekt, ikke mindst for kongen. Et tredie eksempel er Bakkehusets have. Der er parterrer, havegange og springvand, men det passer ikke med en nøje beskrivelse fra 1764, der bl.a. ikke omtaler nogle springvand. Det nye Bakkehus er ikke vist på kortet. Til gengæld er der mod nord en fashionabel og elaboreret haveplan. Der er ikke noget der tyder på, at den nogensinde kom længere end til tegnebrættet.