MiraklernesTid_1700

Thomas Oldrup

140

Disse ’’fremskrivninger” røber Geddes intention. Han vil gerne have sit kort til at holde længe. Fremskrivningerne fortæller os en del om hans me­ tode og om hans adgang til diverse tegninger af planlagte ændringer - både af de nye tømmerpladser, af Frederiksstaden og af den planlagte have. Men det er ikke kun fremtiden, der er med på kortet. Også fortiden er til stede. ’’Kort er som mælk, deres information er forgængelig og det er klogt at kigge på datoen”, som geografen Mark Monmoniers rammende har formule­ ret det.53Med et moderne luftfotografi kan vi producere et kort, der afspejler et landskab på ét bestemt og klart defineret tidspunkt. De informationer, der ligger til grund for historiske kort kan være indsamlede over en meget lang årrække. Er Geddes kort et øjebliksbillede anno 1761, som der står at læse i kartouchen, eller er dele af kortet tegnet af efter ældre kort, især efter Geddes egne kvarterkort? Jeg har undersøgt, hvad der skete af ændringer i byen mellem Geddes første og andet kortarbejde, for at se om disse ændringer blev opdateret på det eleverede kort.54Desværre indtraf der ingen større ændringer i bybilledet i disse år. Der er kun tale om et par brande i Nørregade, en brand i St. Kon­ gensgade og en brand i Magstræde. Dog er der to eksempler, som tyder på, at Gedde i lidt for høj grad har brugt sine egne kvarterkort som kilde til sit eleverede kort: I 1759 udvidedes Børnehuset på Christianshavn betydeligt, bl.a. med en tugthusbygning i gården. Sammenligner vi kvarterkortet fra to år tidligere med det eleverede kort, er grundplanen for Børnehuset identisk. Ligeledes brændte det såkaldte Guldhus ned i 1759, stort set til grunden. Så­ vel på kvarterkortene som på det eleverede kort er Guldhusets hovedbygning imidlertid intakt. Der er med andre ord ikke sket en opdatering, så mon ikke Gedde har brugt sit eget, delvis forældede, kvarterkort som kilde? Et langt grellere eksempel er dog de tre raveliner i voldgraven, som er ko­ pieret fra et 90 år ældre kort: Mellem Vesterport og Nørreport er der gengivet tre raveliner på Geddes kort, som næppe nogensinde har eksisteret. Dette un­ derstøttes afkort fra 1692, 1702, 1728, 1757, 1764, samt afVidenskabernes Selskabs kort fra 1766. Til gengæld findes to af de tre raveliner på et tysk il- debrandskort fra 1728, som igen sandsynligvis er inspireret af Resens to kort fra 1674 og 1677.55Gedde har altså tegnet af efter andre kort. Der skal en ualmindelig nærsynet topograf til at overse en ravelin i en voldgrav. Den tredje af ravelinerne - den vest for Nørreport - findes ikke på andre kort, og må altså være pure opspind. Bjørn Westerbeek Dahl gætter på, at ravelinerne var projekterede, men aldrig gennemførtes, og at Gedde kopie­ rede dem fra samtidige militære kort.56 Selv hælder jeg mere til, at de, siden de også findes på Resens paradekort, er tegnet af herfra.