MiraklernesTid_1700

R olfDahl

146

dersen, medens det andet stod ledigt. Ikke længe derefter solgte de stedet til visitør Mathias Pedersen, der i 1728 skulle opleve, at hele bydelen blev flam­ mernes rov. Sammen med sin hustru og sine tre børn tilbragte han den føl­ gende vinter hos Niels Larsens enke i Larslejsstræde,6men den arme visitør så sig ikke i stand til at genopføre sine nedbrændte bygninger. I 1729 røg ejen­ dommen på auktion,7hvor panthaveren Thomas Jacobsen bød højest. Mon­ sieur Jacobsen, portner ved Østerport, påbegyndte opførelsen af nye bygnin­ ger i foråret 1731. Det nye forhus var af bindingsværk og bestod af to etager i otte fag med kvist over de seks midterste. Opgangen fra gaden var placeret i det femte fag, og på hver side af den var der en kældernedgang. I hver etage var der indret­ tet to lejligheder bestående af en stue mod gaden og kammer og køkken mod gården. Også på kvisten var der to lejemål. Enkelte af rummene havde voks­ dugstapeter, paneler og malede lofter, mens andre var mere spartansk indret­ tet.8Det hele var beregnet til folk i trange kår, og husets bekvemmeligheder indskrænkede sig da også til to trævaske på trappen, samt vandpost og et dob­ belt lokum i gården. Baghuset var i syv fag og to etager, og i halvtaget var der kvist over tre fag. Her anlagde portner Jacobsen et brændevinsbrænderi for at yde sit til, at kulsvierne på det nys anlagte Kultorv kunne få slukket deres umådelige tørst. Brændevinsgården I 1739 købtes ejendommen af brændevinsbrænder og rodemester Peder Ad- sersen,9der havde trådt sine barnesko på den modsatte side af strædet i sin fa­ der Adser Pedersens hus. Han døde i 1745 af en heftig feber, men ikke længe efter kom enken i ægteskab med Niels Jensen Høgel (eller Høgild), der førte brændevinsbrænderiet videre. Men madam Høgel døde i barselseng allerede i 1758, kun 40 år gammel.101 1769 flyttede Niels Høgel til stateligere omgi­ velser i Bredgade og solgte sin ejendom til Søren Andersen Wisborg. Søren brændevinsmand er nok den af gårdens ejere, der er kommet nær­ mest litteraturens parnas. Når Torkel Baden beretter, at han i december 1770 fandt Johannes Ewald "nøgen og forladt boende på et loft i St: Gjertruds Stræde”, 11 var det efter al sandsynlighed hos monsieur Wisberg, at forfat­ teren havde søgt tilflugt. Hans hang til stærke drikke var ret udtalt, og hans omgang med prostituerede er også veldokumenteret, og det kan underbygge en mistanke om, at husejeren også var leveringsdygtig i den slags tjenester. Brændevinsgården blev i 1774 overtaget af Christian Krag, der efter 22 år i Sankt Gjertruds Stræde døde af brystsyge.12Ejendommen kom derefter i brændevinsbrænder Christian Nørlunds hænder, men i 1807 måtte han se