MiraklernesTid_1700

Glædeshuset bag Kultorvet 147 sin gård nedbrænde til grunden under englændernes bombardement. Det lykkedes ham ikke at skaffe penge til at bygge nyt på grunden, og i 1809 kom den i hørkræmmer Peder Møllers hænder. To år senere fik farvermester Grundtvig skøde på tomten med ”Rudera” (ruiner).13 Johan Wilhelm Grundtvig havde siden 1797 drevet et farveri i Rosen­ borggade. I 1806 var virksomheden ekspanderet til det tilstødende Sankt Gjertruds Stræde nr. 3, og det var nu hr. Grundtvigs agt at supplere farveriet og det kemiske blegeri med et bomuldsspinderi. Til det formål opførte han i 1815 det forhus, der endnu står på grunden. I kælderen var der en hestemøl­ le, der drev maskineriet i etagerne ovenover. I stueetagen stod kartemaskiner og strækkemaskiner, på første og anden sal var der spindemaskiner og opvik- lingsborde, og på tredje sal stod tvinde- og haspemaskiner. I baghusets eneste etage var der farveri. Johan Grundtvig blev med årene udnævnt til både kirkeværge og Danne­ brogsmand, men de dårlige konjunkturer efter Napoleonskrigenes afslutning bragte ham i økonomisk uføre, og i 1822 blev spinderiet sat på auktion.14 Her blev Brandkassen som kreditor tvunget til at træde til sit pant, og først fire år senere lykkedes det direktørerne at finde en køber i bomuldsfabrikant Rasmus MadsenA I 1834 indrettede han både forhuset og et nyopført bag­ hus i fire etager med kvist til beboelse, men de lavloftede lejligheder tiltrak aldrig ‘beaumonden. Glædeshuset I 1840 tilskødedes gården Rasmus Rasmussen,16 i hvis ejertid stueetagen, 1. og 2. sal indrettedes til bordel. I kælderen var der værtshus, men i resten af huset og i bagbygningen var fattigfolk stuvet sammen, ofte over 50 i tal­ let.17. Den 23. april 1846 flyttede den tyve år gamle Albine Kirstine Albeck her­ til.18Af sædelighedspolitiet havde hun faet prædikatet ”en liderlig rendetøs”, og faktisk havde beværterdatteren inden hun var fyldt 18 ligget tre gange på hospitalet med syfilis. Den impulsive unge pige havde ikke bare været i kon­ takt med sædelighedspolitiet, også ordenspolitiet havde stiftet bekendtskab med hende den 21. august 1843, da de satte hende i brummen for slagsmål. Den kundekreds, som hun havde opbygget rundt om på byens mange bor­ deller, bragte hun nu til Sankt Gjertruds Stræde, hvor hun sammen med de jævnaldrende Andrea Lundgren og Caroline Ibsen betjente de besøgende. Jomfru Albeck —Rødspætten blandt vennerne - trak sig allerede i 1849 til­ bage fra sin metier.