MiraklernesTid_1700

Miraklernes tid

13

denne periode. Præster som Birch og Beyer og skolefolk som Baden søgte at præge almuen på forskellig vis. Birch og Badens skrifter var direkte møntet på ’’bønderbørn”, mens Beyer i sit skrift angreb det omsiggribende betleri, men samtidig demonstrerede almissens betydning gennem skriftstedet fra Salmer­ nes Bog. Skrifternes formål var bøndernes oplysning, og derfor er det interes­ sant, at man her ser moderne oplysningstanker optræde side om side med gammeltestamentelige forestillinger om Guds indgriben og straf. De gamle leveregler blev efter al sandsynlighed forstået helt bogstaveligt af store dele af befolkningen. Oplysningsmændenes intention var dog næppe at fremme kvasi-katolske forestillinger, men, som vi nedenfor skal se, tyder meget på, at gerningskristendommen dyrkedes eller i hvert fald var bredt ac­ cepteret i slutningen af 1700-årene - også blandt præster og verdslige embeds- mænd. Almissenotitserne i Adresseavisen ”1 Rdl. for Nærings Seyl og Modgangs Speyl”. Sådan lød en lille notits i ho­ vedstadens avis Kiøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Ef­ terretninger (herefter Adresseavisen) den 11. august 1780, da en barmhjertig sjæl betænkte en privat sygekasse med en rigsdaler.34 Giverens udtryk, ”for nærings sejl og modgangs spejl”, var en kort og klar formulering af, hvad han ønskede sig til gengæld for sin barmhjertighed: medvind i forretningerne og et liv uden modgang. Fra midten af 1700-tallet og et stykke ind i 1800-tallet bragte Adresseavi­ sen de små notitser, som almissegiverne vedlagde, når de indleverede almisser til det offentlige fattigvæsen eller forskellige private filantropiske projekter.1'1 Som oftest var det disse institutioner, offentlige som St. Hans Hospital eller Almindelig Hospital, eller private som filantropen (og udgiver afAdresseavi­ sen) Hans Holcks syge- eller spisningskasser, der sørgede for at bekendtgøre gaverne i avisen.36Avisen bragte også fattiginstitutionernes og Holcks taksi­ gelser og kommentarer til gaverne. I notitserne formulerede giverne ofte ganske detaljeret ønskerne, forestil­ lingerne og incitamenterne bag deres almisser. Materialet udgør dermed en rig og stort set enestående kilde til den tankeverden, der omspændte almis- segivningen i slutningen af 1700-tallet. Lignende trykte almissebekendtgø­ relser genfindes også i andre af Oplysningstidens aviser og meget tyder på, at fænomenet var landsdækkende. En overgang blev tilsvarende almissenotitser f.eks. trykt i en anden af Hans Holcks aviser, Kiøbenhavns Aften-Post, ligesom almisser også blev bekendtgjort i Odense Adresse-Contoirs Efterretninger.