MiraklernesTid_1700

Glædeshuset bag Kultorvet 149 Christian Clausen og var de følgende fire år uden for professionen. Her på stedet forblev hun indtil 1877, men sin karriere som bordelværtinde kronede hun i Farvergade. Bartholine Cathrine Thiel Påfaldende mange af de utallige offentlige piger, som har drevet deres erhverv her, havde haft en ulykkelig barndom. Så godt som alle kom de fra trange kår, mange fra opløste ægteskaber, eller også var de født uden for ægteskab, og ofte var en - eller begge - forældre døde, da de kom hertil i 18-20-årsalderen. Syfilitiske var de alle som én - enkelte allerede fra 12-13-årsalderen - og de røg ud og ind af hospitalet i en uendelighed. Nogle kunne lægge penge op og trække sig tilbage mens tid var, andre blev hængende, og nogle af dem endte på fattiggården. Men billedet af et bordel som det i Sankt Gjertruds Stræde, hvor horerne var unge og mestendels frivilligt havde valgt erhvervet, kan ikke bare males i dystre farver, hvilket nogle klip fra Bartholine Cathrine Thiels erindringer bevidner.2^Hendes udgangspunkt i livet var ikke det bedste, men hendes humør (og fantasi?) fejlede ikke noget. Om sin debut som 16-årig i Madam Heiligers bordel i Pilestræde fortæller hun: ”Den første Aften blev jeg indført i Fløiel og Guld, og blev udvalgt til Nummer et. Den første, som besøgte mig, var Adjudant Leerbach ved Po­ litiretten, som blev hos mig i to Timer. Efter ham kom der seks forskjellige Herrer. Dagen efter kom Grev Løvenhjelm, som var hos mig hele Dagen til otte Aften. Derefter havde jeg omtrent ti Herrer og saa fremdeles hver Dag til jeg fyldte atten Aar. En Sommerdag kom nogle Russere op. Af dem blev jeg anmeldt tolv, som alle besøgte mig i to Timer. Jeg blev da saaledes tilredt, at jeg næppe kunne føle Vandets Løb”. Fra 22. januar til 17. marts 1853 var hun hos Martine Nielsen i Sankt Gjertruds Stræde. Kort tid derefter blev hun kendt med prins Christian (9.): “Vort Bekjendtskab skete paa Langelinie, da jeg og Flora skulle over til en Søofficer paa et Skib som laa paa Reden. Da de kongelige red derigjennem, kom der en Tjener og spurgte hvor jeg boede. Da jeg kom hjem, laa der et stort Brev, at jeg skulde møde en Søofficer i Philosophgangen (ved Vester Voldgade) Kl. halv ni. Jeg turde ikke gaa alene, og blev fulgt af Skuespiller Nielsen og Flora. Jeg fik den Aften 50 Rd. Den tredie Aften jeg mødte ham, var han iført Husaruniform. Da fik jeg 200 Rd. Otte Dage efter mødte jeg ham atter, og fik da Anvisning paa Akademigaden No 281 1ste Sal (Frederi- ciagade vis a vis Østre Landsret), hvor jeg kunne faa mit Hjem. Aftenen efter kom Prindsen til mig og spurgte mig hvorledes jeg befandt mig. Jeg vidste ikke hvem han var, og fik ikke det at vide før efter flere Maaneder, da jeg saa