MiraklernesTid_1700

6 Tiggernes by Fælleseuropæiske tendenser og det københavn­ ske fattigvæsen, 1500-1800

P eter H enn ingsen

Guds børn og tiggerne Omkring 1700 havde tiggeriet i København taget overhånd.1Det var svært at bevæge sig på gader og torve uden at blive "overhængt” af tryglere med be­ dende hundeøjne og fremstrakte hænder. Ikke engang indendøre kunne man vide sig sikker for "tryglen” og "overhæng”. Mange tiggere gik nemlig fra dør til dør og bad om almisse. Tiggerne var en pestilens, men en pestilens af en særlig slags: På den ene side var det en kristen pligt at være barmhjertig og godgørende. På den anden var det meget trygleri en ulidelig plage. Tiggerne repræsenterede et menneskeligt dilemma: Man vil give til de trængende, men man vil ikke udnyttes - og det var og er stadig svært at afgø­ re, hvornår det ene eller det andet er tilfældet. Antallet af tiggere i byen havde vokset sig så stort, at den sande godgørende hurtigt ville bringe sig selv til tig­ gerstaven, hvis han skulle honorere de mange bønner og fremstrakte hænder. Det var ikke et problem, som København var ene om. Det var et generelt træk ved alle europæiske - og for den sags skyld vel alle klodens - storbyer, at de både udklækkede og tiltrak tiggere og fattige i så store antal, at de nær­ mest blev løbet over ende af egne og udefrakommende fattige. Enhver tidlig moderne europæisk storby var en boltreplads for tiggere og omstrejfere og København var ingen undtagelse. Noget måtte gøres. Men hvad? Et københavnsk forsøg på at dæmme op for tiggeriet blev gjort i 1698 og 1708 med de store forordninger om fattig­ væsenet i København. Ikke alene blev det nu forbudt at tigge i det offentlige rum (1698), men det blev også forbudt overhovedet at give almisse (1708). Det var ikke alene et forbud, hvis overholdelse var umådeligt vanskeligt at kontrollere i praksis. Det var også et brud med al hævdvunden skik og brug og, ikke mindst, et brud med den kristnes læres grundsætning om godgø­ renhed mod den fattige. Det var dette sidste, der af samtiden oplevedes som noget nyt og revolutionerende: Kriminaliseringen af almissegiverne og krimi