MiraklernesTid_1700

Tiggernes by 155 økonomerne og juristerne, og de levnede ikke religionen megen plads i det offentliges socialpolitik. Tidligere havde det selvfølgeligt været fuldstændigt anderledes. I Jesu sande billede Et verdsligt organiseret fattigvæsen eksisterede, på få undtagelser nær, ikke i Middelalderens katolske Europa. Det var kirkens og private godgørende personers pligt at lindre de fattiges nød og trængsler. Ikke de verdslige myn­ digheders. Ja, væsentlige dele af kirkens indkomst var ligefrem bestemt til så­ danne velgørende formål, og skulle i form af almisser regelmæssigt uddeles til fattige og forarmede. Fattigdom opfattedes afMiddelalderens teologer som et gudsbestemt grundvilkår og det var ikke op til menneskene at ændre herpå. Kirken var sat i verden for at lindre de fattiges nød, og barmhjertighed mod den fattige var et kategorisk imperativ for det kristne middelaldermenneske. Den udstrakte barmhjertighed mod samfundets sociale tabere i Middelal­ derens Europa er tæt forbundet med pavekirkens teologi og med dens opfat­ telse af fattigdommens religiøse dimension. Fattigdom var nemlig ikke selv­ forskyldt, men en konsekvens af den guddommelige verdensorden, hvor folk fødtes til deres stand og til et bestemt sæt af sociale vilkår, som de principielt var underlagt hele livet. Hertil kom den religiøse forherligelse af fattigdom som et eksempel på Kristi efterfølgelse. Især den fattigdom som skyldtes, at den fattige bevidst havde forsaget livets materielle goder, for så meget desto bedre at kunne fokusere på livets egentlige formål: At sikre frelsen og vandre den fromme vej i Jesu fodspor, og vandringen måtte gerne være helt bogsta­ velig. Havde Kristus ikke selv forsaget rigdom og lært, at det var lettere for en kamel at slippe gennem et nåleøje end det var for en rig mand at komme i Himmeriget? Den rige er gridsk og selvtilstrækkelig og har kun øje for egen vinding, og gridskhed var (er) en af de syv dødssynder. En rig mand må ifølge denne opfattelse nærmest pr. definition betragtes som en synder. Der fandtes dog en probat medicin mod griskhedens dødssynd, nemlig at vælge et liv i fattigdom. ”Vil du være fuldkommen, så gå ud og sælg hvad du ejer og giv det til de fattige” siger Jesus således til den rige mand i Matthæusevangeliet. Til gengæld vil den rige ’’have en skat i himlene”.3 Forestillingen om, at de fattige afviste jordisk rigdom og velfærd implice­ rede, at de kunne sikre sig en plads i Paradis, hvis de ellers førte et retskaffent og ærligt liv. Men den indebar også, at den fattige var nødt til at tigge for at opretholde eksistensen. Tiggeri var dermed et grundvilkår for fattigfolk, som det ikke var op til mennesket at fordømme. Ja, de fattige var ligefrem de vel-