MiraklernesTid_1700

Peter Henningsen

162

at tigge, mens fremmede tiggere skulle udvises. Retten til tiggeri for de hjem­ mehørende fattige gentoges sågar i den svenske fattiglov fra 1763. Med andre ord var holdningen til tiggeri ganske anderledes i Sverige end i Danmark og de fleste andre vesteuropæiske lande.2’ I Spanien havde man allerede i 1393 forsøgt at organisere tiggervæsenet ved at indføre almissetegn for de enkelte byer,24og både den spanske fattiglov fra 1540 og dens efterfølger fra 1565 opererede med særlige tilladelser til vær­ digt trængende tiggere, som man måtte give almisse.2’ I 1424-25 påbød man i Skotland, at alle tiggere med officiel tilladelse til at udøve deres ’’profession” skulle bære ”et vist tegn” som kendemærke.26 I 1610 gav myndighederne i Bayern brandlidte ekstraordinære tilladelser til at tigge, ligesom fattigfolk, der havde siddet i tyrkisk fangenskab, fik samme rettighed. En dispensation som i 1655 også udstraktes til krigsveteranerne fra kejserrigets og det bayerske kon­ gedømmes hære.2 Tiggerlaug og broderskaber Arbejdsfællesskaber eller egentlige broderskaber blandt tiggere kendes også fra Middelalderens og Renaissancens skønlitteratur, og selvom det måske er tvivlsomt om litteraturen afspejler en faktisk eksisterende virkelighed, så er det vist, at den reflekterer skribenternes opfattelse af tiggerne, og sikkert gen­ giver en bredt accepteret forestilling blandt folk om, at mange tiggere var pro- fesionelt organiserede i laug og kooperationer, der ofte grænsede til at være egentlige tyvebander. Fra 1500-tallets Italien kendes f.eks. litterære værker om professionelle tiggere som Tommaso Garzonis La piazza universale di tutte le professioni del mondo og Giaccionto de Nobilis II vagabondo. Den sidste udkom endda i hele 14 oplag på både italiensk og fransk i tiden op mod 1700. Fra Spanien kendes burleske værker som den anonymt udgivne Lazarillo de Tormes fra 1554 og Mateo Alemans Guzman de Alfarache, der udkom i tidsrummet 1599-1604. Begge værker oversattes iøvrigt til italiensk. Også forfatteren til Don Quijote, Miguel Cervantes, publicerede burlesk litteratur om profesio- nelle tiggerbander, f.eks. R inconetey Cortadillo, der handler om den organise­ rede underverden i Sevilla. I Frankrig udkom i 1596 Pechon de Rubys La viegénéreuse desgueux, som genoptryktes flere gange. Også denne bog skildrede forskellige typer af tig­ gerlaug og beskrev tiggernes hierarkisk strukturerede organisationer. I Eng­ land udkom i 1566 Thomas Harmans A Caveat or Warningfor common cur- sitors, vulgarly called Vagabonds, og i 1590'erne udkom Robert Greenes serie af pamfletter med den fælles titel Cony-Catching. Fra Tyskland kendes ’’folke

Made with