MiraklernesTid_1700

Peter Henningsen

164

Dernæst opregner Pompeo 19 grupper ialt, heriblandt I Rabrunati , som foregiver at have epileptiske anfald eller at være besatte, og som, takket være et stykke sæbe, fremstår med en passende mængde skum og fråde om mun­ den; I Dabbelolmi, som hævder at være undsluppet fra tyrkisk fangenskab og bærer jernkæder om halsen; I Formigotti, som går for at være afdankede solda­ ter; I PistoIfi, som foregiver at være præster; I Burchiaroli, som stjæler brød fra forbipasserende vogne og IBiganti, børn som står på gadehjørnerne og synger salmer. De nævnte forhør er (desværre) næppe autentiske. Snarere er der tale om litterære frembringelser, der prøver at fremstå som billeder af virkelighe­ den. Under alle omstændigheder giver de dog, sammen med den øvrige litte­ ratur fra perioden, et godt billede af folks opfattelser af tiggerne som tyve og bedragere, der samlede sig i bander og narrede godtfolk.32 Når tiggerne indgik i egentlige laugsdannelser og broderskaber var der ikke blot tale om udspekulerede måder at franarre folk deres penge på. Der var også tale om en i datiden helt almindelig måde at søge tryghed på i en usikker verden. Hvis man stod uden et socialt netværk, var man for alvor på den, hvis uheldet ramte. Overalt i det formoderne Europa søgte ligesindede sammen i moralske og økonomiske fællesskaber, hvor man dels forpligtede sig til at hjælpe hinanden, og dels lovede ikke at søge vinding på de øvriges bekostning. Det er sådanne tanker, der f.eks. ligger bag dannelsen af laug blandt byernes håndværkere og landsbyernes bønder. Også de øvrige sociale grupper i samfundet —adelen, gejstligheden, of­ ficererne, de menige soldater og matroser —indgik i sådanne moralske fæl­ lesskaber. Det er derfor ikke mærkeligt, hvis også tiggerne søgte fællesskab med hinanden i en utryg og krigerisk verden.33Tiggerne udøvede trods alt en særlig profession med egne teknikker og faglige krav, og ligesom håndværker- laugene havde man særlige overgangsriter, ceremonier og statushierarkier.34 At være fuldtidstigger var en krævende profession, der nødvendiggjorde en omfattende viden om livet på gaden. Den succesrige tigger måtte være stre- etwise. Reformation og tiggeri Reformationen i første halvdel af 1500-tallet regnes gerne som den begiven­ hed, der i de protestantiske lande førte til et nyt syn på fattigdom og især på tiggerne. Med Reformationen forsvandt officielt forestillingen om, at men­ nesket via gode gerninger kunne påvirke sin situation i det hinsidige. Dermed forsvandt - igen officielt - også forestillingen om, at man kunne påvirke sin mulighed for at blive frelst ved at give almisser til tiggere. I den lutherske or­ todoksi var det nemlig et fast dogme, at mennesket intet selv kunne gøre for