MiraklernesTid_1700

Peter Henningsen

170

lere skulle sendes tilbage, hvor de kom fra, mens lokale tiggere skulle modtage hjælp fra det offentlige. Det var, pointerede Vivés, de politiske lederes pligt at sørge for de fattige.51 Det var imidlertid ikke kun for de fattiges blå øjnes skyld, at de skulle modtage hjælp. Det handlede derimod om en erkendelse af, at fattigdom, lediggang og tiggeri var det første skridt på vejen til egentlig kriminalitet, og derfor burde man forebygge, i stedet for blot at bekæmpe.52 For at bruge et udtryk fra vore dages politiske vokabularium, så handlede det om at skabe en større social sammenhængskraft og undgå, at bysamfundene brød fuldstændigt sammen under vægten af tilrejsende betlere. Sagen var imidlertid ikke så enkel endda. Ifølge den katolske ortodoksi var tiggerne en integreret del af Guds store plan for menneskehedens frelse, og ved at forbyde tiggeri eliminerede man på samme tid menneskets mulig­ hed for at sone sine synder gennem almissegivning. Vivés’ tanker var derfor et brud med den rette lære, hvorfor han i virkeligheden gjorde sig skyldig i kætteri - og det samme gjaldt Magistraten i Ypres, som var den første urbane myndighed i Vesteuropa, der implementerede lignende foranstaltninger (i 1525). Magistraten i Ypres, som da også af de lokale munkeordener beskyld­ tes for kætteri, henvendte sig derfor til det teologiske fakultet på Sorbonne- universitetet i Paris for at få en afklaring på spørgsmålet, og i 1531 afgjorde eksperterne, at selvom de nye tiltag ikke var i uoverensstemmelse med sand kristen pietet, så var et forbud mod tiggeri direkte kættersk. Og hvis myndig­ hederne i Ypres overvejede at anvende kirkens midler til uddeling blandt fat­ tige, ja så var det ikke i tråd med pavekirkens dogmer, men derimod et værk inspireret af vantro valdensere, wycliffianere og lutheranere! Da først Magi­ straten i Ypres havde taget skridtet hen imod et verdsligt ordnet fattigvæsen, fulgte andre flamske og franske byer imidlertid efter: Lille i 1527, Oudena- arde i 1529, Mons og Valenciennes i 1531.53 Beskyldninger om kætteri ramte også den franske humanist og teolog Jean de Vauzelles, som i 1532 på tryk havde opfordret myndighederne i Lyon til at reformere byens fattigforsorg. Han blev omgående imødegået af domi­ nikaneren og inkvisitoren Nicolas Morin som fandt, at Vauzelles’ skrift var et angreb på den katolske tro. Ja faktisk burde Magistraten i Lyon snarere frygte kættere og vantro som Vauzelles end en hob stakkels fremmede, fattige bet­ lere.54 Juan Luis Vivés’ program for reformering af byernes fattigvæsen var sik­ kert inspireret af de reformer i Strasbourg og Nürnberg (1522), som var ble­ vet igangsat et par år tidligere, mens reformerne i Ypres på bogens udgivelses­ tidspunkt kun havde et par måneder på bagen. Kernepunktet i Vivés’ pro­ gram var, at hospitalerne og sjæleboderne skulle bortvise alle de fattige, som ikke havde en god grund til at være der —dvs. de sunde, de raske og de ar