MiraklernesTid_1700

Tiggernes by

171 bejdsføre. De øvrige ’’værdige” fattige skulle sættes til arbejde så meget deres sygdomme og skrøbeligheder tillod dem. Når de indlagte syge var blevet ku­ rerede, skulle også de sættes i sving, så de ikke fik smag for lediggang og ma­ gelighed. Tiggere, som var sunde og raske, men som ikke var fast bosiddende i byen, skulle sendes ’’hjem” og bystyret skulle forsyne dem med tilstrækkelige midler til hjemrejsen. Byernes hospitaler skulle samles og administrationen centraliseres, således at man kunne fa mere ud af de økonomiske midler, som var tillagt de forskel­ lige stiftelser. Så ville man sikkert finde ud af, at man faktisk havde tilstræk­ keligt med midler til at drive de verdslige institutioner, især da, når de også fik tilført indkomsterne fra salget af de fattiges produktion på hospitalerne. De verdslige myndigheder skulle derfor overtage kontrollen med alle hospitaler i byerne og de kunne - og i særlige tilfælde burde de - supplere de økonomiske midler med de beløb, som indsamledes i kirkernes fattigbøsser. Kirkens rolle i dette projekt omgik Vivés derimod med passende diskretion. Han priste kirken for dens hidtidige indsats på området og håbede, at kirken fortsat ville opmuntre til godgørenhed og medfølelse. Vivés viede et helt kapitel til imødegåelse af den forventede kritk af hans program. Der ville sikkert, sagde han, være folk som ville forsvare de fattige mod bortvisning fra byerne, mens de fattige selv nok ville vægre sig mod at skulle arbejde for deres almisse. Sådanne indvendinger måtte man dog se bort fra. Hårdt skulle sættes mod hårdt, hvis problemet skulle løses, efter­ som reformprogrammet uden tvivl ville bringe mange fordele i fremtiden: De hygiejniske forhold i byerne ville bedres og forbrydelser reduceres, når det konstante input af kriminelle og fremmede tiggere blev standset. En by uden tiggere var en beundringsværdig ting, og dens ry ville kun vokse, pointerede Vivés.55 Luther og tiggerne Diskussioner om fattigdom og offentligt tiggeri var en væsentlig del af Re­ formationstidens teologiske debatter. Kritik af de katolske barmhjertigheds­ doktriner var således en integreret del af protestanternes religiøse og kirkepo­ litiske programmer. Især stod forestillingen om de gode gerninger og deres indflydelse på livet i det hinsides for skud. Martin Luther harcellerede i flere af sine skrifter over katolikkernes manglende fattigforsorg og deres sanktio­ nering af det offentlige betleri, især kendetegnet ved tiggermunkene. Grund­ stenen i Luthers lære var, at menneskets pligter som kristen og som med­ lem af det menneskelige samfund kendetegnedes ved to love: evangeliernes guddommelige lov, som styrede og regulerede Kristi rige, og den naturlige