MiraklernesTid_1700

Tiggernes by 173 sempel, og i de følgende år fulgte flere tyske byer anvisningerne.56Allerede samme år havde en række andre tyske byer imidlertid taget initiativ til en verdslig ordning af deres fattigvæsen. I foråret 1522 havde bystyret i Augs­ burg gjort det, og et par måneder efter fulgte Nürnberg trop. Særlig Nürn­ bergs forholdsregler honorerede de krav, som Luther havde opstillet for Leis- nig. De nye idéer smittede og snart implementerede man lignende ordninger i Altenburg, Strasbourg, Regensburg og Kitzingen.57 Etableringen af centrale fonds for midler til de fattige blev nu et af ken­ detegnene på protestantismens fremgang i Tyskland. I praksis slog initiativet imidlertid ikke til, da mange lokale magistrater brugte pengene til alt muligt andet end hjælp til de fattige. Luther klagede ofte over disse tingenes tilstand, og pålagde myndighederne at følge de kristnes pligt til barmhjertighed. Også i sit forord til den tyske udgave af Liber Vagatorum opfordrede Lu­ ther, som nævnt, kristenheden til kamp mod tiggerne, og han anbefalede, at man udarbejdede registre over de fattige, og sikrede at man kun understøt­ tede de virkeligt trængende. Han tilføjede, at løsgængeri og vagabondering ville blive udryddet, hvis der kun blev givet hjælp til de værdigt trængende: ’’Wenn jede Stadt sich ihrer Armen so annähme, wäre solcher Betrügen [tig­ geri] bald gesteuert und gewehrt”. 58 Luthers tanker var dog ikke enestående, ligesom de ikke var nye. De tog generelt udgangspunkt i den middelalderlige tradition og var et mix af ældre katolsk teologi og verdslig, juridisk-administrativ praksis. Som det ses, lå hans tanker i direkte tråd med Juan Luis Vivés’ og Jean de Vauzelles programmer for reformering af fattigvæsenet i byer som Ypres og Lyon. Lighederne mel­ lem de katolske og lutherske tanker om et verdsligt styret fattigvæsen viser derfor, at tankerne i bund og grund ikke så meget var dikteret af religiøse doktriner, som på en stigende bevidsthed om, at fattigdom var et socialt pro­ blem, der måtte gøres noget ved. Såvel reformatorerne som den katolske tros ortodokse forsvarere interesserede sig levende for problemet med tiggere og fattigvæsen, og de polemikker, som de nye tiltag affødte, bestod af andet og mere end teologiske disputter.59 Ressourceknaphed og forarmelse Fra 1500-tallet og frem var de europæiske tiggere konstant i farezonen for at blive jaget ud af byerne. Såvel i katolske som i protestantiske lande. De urba­ ne myndigheders tiggerpolitik var dog temmelig inkonsekvent. Til tider tole­ rerede man tiggerne og lod dem være i fred, til andre jagede man dem skån­ selsløst. Foranstaltningerne varierede fra land til land, fra by til by. Snart blev de med kort varsel hovedkulds udvist med trusler om korporlig straf, hvis de