MiraklernesTid_1700

Tiggernes by

177

ikke havde brug for deres arbejdskraft længere. I første omgang lod man sig de fleste steder nøje med at oprette såkaldt ’’almindelige” - dvs. i betydningen generelle - hospitaler, altså anstalter hvor alle fattige almissemodtagere så vidt muligt blev samlet på ét sted, men hvor de ikke nødvendigvis blev sat i arbejde. Med inspiration fra Frankrig oprette­ de en række tyske byer sådanne hospitaler: I slutningen af 1500-tallet opret­ tedes der hospitaler i Bremen, Lübeck, Hamburg og Danzig, mens byer som Nürnberg, Frankfurt am Main, Königsberg, Breslau, Leipzig, Magdeburg, Berlin og Wien fik store hospitaler i 1670’erne. Det samme skete i stor stil i Frankrig og Italien, hvor der oprettedes både hospitaler og waisenhuse,72dvs. børnehjem for forældreløse børn.73Til sammenligning fik København først sit ’’almindelige Hospital” i 1769, mens man allerede i 1727 havde fået et waisenhus, i 1750 en hittebørnsstiftelse og i 1753 et opfostringshus for fat­ tige, men talentfulde, drenge.74 I modsætning hertil vandt almindelige hospitaler ikke frem i samme grad i lande som Spanien og England. Til gengæld var England det første land, som satte arbejdsføre tiggere til tvangsarbejde i en række nyoprettede arbejds- huse.7^Oprindeligt havde de engelske initiativer på fattigforsørgelsesområdet taget udgangspunkt i det fælleseuropæiske tankegods, som repræsenteredes af Erasmus af Rotterdams og Juan Luis Vivés humanistiske skrifter, og man havde ligesom så mange andre steder prøvet at centralisere almisseuddelingen via oprettelse af store ’’almindelige” hospitaler. I årene mellem 1544 og 1557 etablerede myndighederne i London således et sammenhængende netværk af specialiserede hospitaler i byen: St. Bartholomew og St. Thomas for de syge og invalide, Christ’s Hospital for hittebørn og Bridewell for arbejdsføre løs­ gængere.76Det kendteste af disse hospitaler er Bridewell i London, som reelt var en tvangsarbejdsanstalt og som siden kom til at lægge navn til en lang række engelske anstalter af lignende art. I 1552 nedsatte kongen og Londons biskop en kommission, som skulle komme med forslag til, hvad man kunne gøre ved de arbejdsføre tiggere. Re­ sultatet blev, at alle slags arbejdsky lediggængere skulle spærres inde i tugthu­ se, hvor de skulle holdes under strengt opsyn og sættes til hårdt arbejde. Man forestillede sig, at opsynet og arbejdet ville kurere lediggængerne for deres medfødte dovenskab og onde tilbøjeligheder. Et tvangsarbejdshus oprettedes derpå i Henrik 8.s. tidligere palads Bridewell. Navnet Bridewell blev siden så tæt associeret med ideen om arbejdshuse, at det i England blev synonymt hermed. Inden for en kortere årrække oprettedes ikke mindre end 200 Bri- dewells’ over hele England. Bridewell-fængslet i London blev drevet som et velbevogtet og strengt overvåget arbejdshus. Da arbejdskraften bestod af tvangsarbejdere kunne in