MiraklernesTid_1700

Tiggernes by

179 overlevelse. Det var langt mere i tråd med tidens tanker, og i 1782 vedtoges Gilberts ændrede plan, som kom til at kendetegne det engelske fattigvæsens praksis frem til den nye fattiglov i 1834.86 Også i den nederlandske republik vandt tugt- og arbejdshusene frem i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet.87Der synes dog ikke at have været nogen direkte forbindelse mellem de engelske og nederlandske tugthuse, i hvert fald ikke en forbindelse, der kan dokumenteres i det bevare­ de kildemateriale.88 I 1587 udgav den hollandske humanist Dirck Vockertsz Coornhert afhandlingen Boeventucht, ofte middelen tot mindering der scha- delycke ledighgangers (oprindeligt skrevet i 1567), hvori han argumenterede for, at socialpolitikken og straffepolitikken skulle kombinere straffearbejde og fængselsstraf. Fattige og forbrydere havde ingen respekt for fysisk afstraffelse. Derfor skulle de i stedet trues med det, de satte størst pris på - nemlig deres frihed. Hver provins skulle oprette et tugthus, og for at dæmpe de indsattes flug­ tiver, skulle de hårdeste forbrydere brændemærkes og have næseborene gen­ nemskåret. Så kunne man lettere genkende dem - og hænge dem på stedet! De mindre hærdede forbrydere skulle blot have fordoblet deres tugthusstraf. Coornherts underliggende rationale var primært økonomisk. En levende tvangsfange var mere værd for staten end en død straffefange, og da de neder­ landske arbejdere generelt var bedre uddannede end de fleste andre steder i Europa, ville det betyde, at staten kunne profitere på deres arbejde. De skulle med andre ord spærres inde og ’’opdrages” til arbejde og streng disciplin. Myndighederne i Amsterdam greb straks ideen og diskuterede ivrigt, hvordan man kunne iværksætte projektet. Jan Laurenszoon Spiegel fra byens magistrat forfattede derfor i 1589 et ” Memorandum om tugthusets grundlag- gelse”, hvori de nærmere retningslinier blev angivet, og det præciseredes, at tugthuset primært skulle være et forbedringshus, ikke en ren straffeanstalt.89 I 1596 indrettedes så et arbejdshus for mænd - Rasphuis - hvor de indsatte blev sat til at raspe farvetræ fra Brasilien, og året efter et arbejdshus for kvin­ der - Spinhuis - hvor kvinder og børn blev sat til at væve, sy og spinde.90An­ dre nederlandske byer fulgte snart efter og lignende arbejdshuse blev i 1600- tallet oprettet i 26 hollandske byer, dog især i byer, som i forvejen havde tra­ ditioner for fabriksindustri - i Leiden og Leeuwarden i 1598 og i Groningen 1601. I 1613 blev det gamle pesthus i Antwerpen bygget om til et tugthus, hvor tiggere og vagabonder blev buret inde og sat i sving. Nogle år senere fulgte byer som Briigge, Bruxelles, Gent, Ieper og Mechelen. Over halvdelen af alle tugthusene blev oprettet i Holland, den kommercielt og industrielt mest udviklede del af den nederlandske republik.