MiraklernesTid_1700

Tiggernes by

185 og smed med sten. I nogle tilfælde blev tiggerne endda taget i forsvar af præ­ ster og adelsfolk. Jævne folk var nok klar over, at det en dag kunne risikere at være dem selv, det gik ud over. Truslen om fremtidig indespærring hang over de fleste fra de nederste sociale lag.110 De almindelige hospitaler vedblev at eksistere det 18. århundrede igen­ nem, selvom socialpolitikken undergik en betydelig forandring. Kombinatio­ nen af undertrykkelse og velgørenhed, som blev praktiseret af hospitalerne i det 17. århundrede, uden at man iøvrigt skelnede her imellem, blev i det 18. århundredes sidste halvdel genstand for udbredt kritik. Flere og flere ledende personligheder i den offentlige debat ønskede humanitære reformer inden for fattigforsorgen, og især ønskede man, at der i højere grad end hidtil blev skel­ net mellem professionelle løsgængere, der burde indespærres som hidtil, og så de almindelige bofaste fattige, der skulle hjælpes eller sættes i arbejde. De almindelige (værdige) fattige skyldte man at lære et ærligt håndværk, mens tvangsarbejde i hospitalerne burde anses som en straffeforanstaltning for for­ brydere. Det almindelige hospital i Paris blev beskyldt for at være intet min­ dre end en interneringsantalt for tiggere - et depot de mendicité 71 Indespærringspolitikken havde imidlertid også en afledt og dyb effekt på den industrielle udvikling i det moderne Europa. Sammensmeltningen af velgørende institutioner og repressive foranstaltninger medvirkede til, at det tidlig moderne Europas jævne befolkning blev introduceret til den nye indu­ strielle arbejdsmåde i form af fabriksarbejde med faste arbejdstider, uperson­ lig ledelse, arbejdsdisciplin, strenge regler og arbejdsakkorder, der skulle over­ holdes. Det var et arbejdsliv, der lå fjernt fra det almindelige laugsbaserede arbejde, hvor mestre, svende og lærlinge indgik i et traditionelt paternalistisk forhold, og boede og arbejdede under samme tag.112 Tiggerjagt Hospitalisering og indespærring af de fattige i tugthuse o. lign. var en dyr for­ nøjelse, og det er intet under, at byernes myndigheder gjorde store anstren­ gelser for at skille indenbys tiggere fra udenbys. De indenbys havde man pligt til at forsørge eller sætte i arbejde, mens de udenbys hurtigst muligt skulle lokaliseres og sendes tilbage, hvor de kom fra. ’Lokaliseringen’ af udenbys fat­ tige foregik flere steder ved at patruljer sendtes ud for at gennemsøge byen og arrestere alle mistænkelige personer. I hertugdømmerne Slesvig og Holsten afholdtes f.eks. deciderede tiggerjagter. Den første løb af stablen i november 1764.1Haderslev allierede Magistraten sig med militæret, der satte byen un­ der en 24 timers bevogtning.