MiraklernesTid_1700

186

Peter Henningsen

Alle, der ville ind og ud af Haderslev, blev grundigt kontrolleret og ved nattetid satte man ind med husundersøgelser. Under militær eskorte under­ søgte Magistratens folk hvert enkelt hus, og alle mistænkelige personer førtes til rådhuset. Resultatet var imidlertid pauvert: Kun fem tiggere lykkedes det at fange. I Tønder var resultatet lige så usselt. Men her var man dog ikke gået så grundigt til værks som i Haderslev. Tiggerjagterne blev gentaget i 1775, 1790, 1794 og 1799, men hver gang med skuffende resultat. De pågrebne tiggere blev sendt tilbage til deres hjemsted eller til tugthuset i Gliickstadt.113 Omfattende tiggerjagter kendes også fra Schweiz, Østrig og det sydlige Tysk­ land, hvor man siden 1600-tallet med regelmæssige mellemrum havde jagtet 114 tiggere. At sende tiggerne hjem var imidlertid nemmere sagt end gjort. For hvor var deres hjem? Hvis de havde levet som omstrejfere i årevis var de i princip­ pet hjemløse. Dette klaredes dog de fleste steder ved, at man definerede hjem, som det sted, hvor de sidst havde haft fast ophold i et vist stykke tid. For flere tiggeres vedkommende betød det, at de måske sendtes tilbage til deres føde­ sted, selvom de ikke havde boet der i årevis. Det pågældende hjemsted var naturligvis heller ikke videre begejstret for pludseligt at få påduttet en forsør­ gerpligt til en tigger, som tilfældgivis var født det pågældende sted, men som ikke kunne regnes som bosiddende dér. Kunne det lade sig gøre, forsøgte de lokale myndigheder derfor at snakke sig fra forsørgerpligten og nægte, at tig­ geren hørte hjemme på stedet. Oven i købet vidste tiggerne ikke altid, hvor de faktisk hørte til, så det siger sig selv, at hjemsendelsesordningerne let kun­ ne føre til, at tiggere sendtes fra sted til sted, uden at nogen ville tage imod dem. Sit mest groteske udtryk fik tiggerjagterne og hjemsendelserne i Østrig og Schweiz med 1700-tallets berygtede Bettlerschiiben og Bettlerfuhren. Der var tale om organiserede tvangstransporter, hvor myndighederne opsamlede alle udenbys tiggere, som i samlet flok blev ført fra sted til sted og afleveret, hvor de formodedes at høre til. Man transporterede således tiggerne fra by til by, men da flere byer afviste at tage imod de uønskede gæster, endte det ofte med, at tiggerne måtte forblive i tvangstransporten og vandre videre med uforrettet sag. I Østrig fandtes der ved Linz en opsamlingslejr for de indfangne strejfere. To gange årligt udgik der her fra en militært eskorteret tvangstransport på op til flere hundrede personer. Menneskeskarerne blev først ført til Bayern og derpå fra territorium til territorium, hvor de afsattes på deres hjemsteder. Afog til kom det til groteske scener, når de formodede hjemsteder næg­ tede at tage imod de deporterede: En mand var således ude for at tilbringe ikke mindre end 10 år i opsamlingslejren i Linz. Han deltog hvert år i de to Bettlerschiiben, men opnåede aldrig at blive afsat til sit fødested, da ingen ville