MiraklernesTid_1700

Peter Henningsen

194

Da det i slutningen af1700-tallet, bla. m ed inspiration fra Storbritannien, blev på m ode at oprette ar- bejdshuse, indrettede Københavns Fattigvæsen i 1799 et tvangsarbejdshus i kammerherre Suhms tidligere gå rd i Pustervig. På udsnittetfra Geddes kortfra 1761 er der stadig tale om et tofløjet anlæg. 1 1799 var det blevetfirfløjet, og tvangsarbejdshusetfik til huse i den fløj, der opførtes i den østlige d el a f anlægget. Tvangsarbejdshuset nedbrændte i 1807 under det engelske bombardement, og om rådet blev i 1838 ud­ lagt som hjælptetorv flor Kultorvet (Københavns Stadsarkiv). skaffe de fattige arbejde, om ikke andet, så i de af fattigvæsenet oprettede ar- bejdshuse. De fattige skulle reddes fra forarmelse og føres tilbage til det gode, borgerlige liv. Ved hjælp af fattigplejen kunne man ’’grundlægge og forberede alminde­ lig arbejdsomhed og borgerlig selvstændighed”. Derfor skulle de fattige ikke bures inde i anstalter, således som man hidtil havde gjort det i tugthuse og hospitaler, men derimod forblive i deres vante omgivelser og have hjælpen dér. Den kollektive forsørgelse i anstalter var skadelig for samfundet. Et andet vigtigt punkt hos Niemann var ideen om, at man især skulle bekymre sig for de fattiges børn. De skulle føres bort fra lediggang og tiggeri ved at frekven­ tere arbejdsskoler, hvor de dels blev undervist i læsning, regning, religion mv. og dels i et håndværk. På baggrund af de tanker, som Niemann havde skitseret i Provinzialbe- richte blev fattigvæsenet i Kiel reformeret i årene 1792 og 1793.1 1792 opret­ tedes under ledelse af Niemann det patriotiske selskab Gesellschaftfreiw illiger Armenfreunde ,135 som i 1793 direkte overtog styringen og administrationen af Kiels fattigvæsen. Ligesom i Hamburg blev byen inddelt i hoved- og ple­ jedistrikter under ’’frivillige” fattigforstandere, der nøje skulle føre tilsyn med hver enkelt fattig i deres distrikt og sørge for, at alle fik den hjælp (og det ar