MiraklernesTid_1700

196

Peter Henningsen

tionale trends, der styrede de syd- og vesteuropæiske fattigvæseners politik. Man skelede til hinanden, læste de samme skrifter og tog hurtigt ved lære. Til forskellige tider var det forskellige synspunkter, der prægede debatten, men de nåede alle ud til de fjerneste kroge - fra det sydlige Italien til det nordlige Skandinavien. Det synes derfor oplagt, at fattigvæsenets institutionelle histo­ rie ikke skal behandles isoleret for hvert enkelt land, men bør betragtes i en fælleseuropæisk sammenhæng. Man kan ikke forklare den danske udvikling uden at inddrage de internationale tendenser og modeluner, som i det store og hele var bestemmende og afgørende for den socialpolitiske udvikling i Danmark-Norge og hertugdømmerne. Den første bølge, der skyllede ind over Vesteropa i første halvdel af 1500- tallet var kendetegnet ved, at det var byernes myndigheder, ikke staten, der greb ind over for problemet med det stigende antal fattige. Denne ’kommu­ nale’ bevægelse kan spores overalt fra det sydlige til det nordlige Europa. By­ ernes verdslige myndigheder overtog det sociale område, som tidligere havde hørt under kirken - såvel i katolske som i protestantiske lande —og centralise­ rede og rationaliserede ressourcerne og, ikke mindst, forbød man flere steder tiggeriet i det offentlige rum. Man indførte sondringen mellem de værdige og de uværdige fattige, hjalp de første og udstødte de sidste. Fra Wittenberg spredte bevægelsen sig i 1522 til de syd- og vesttyske byer over Flandern til det nordlige og vestlige Frankrig. Herfra videre til Venedig, Verona, Genoa og Bologna. Ved midten af 1500-tallet havde bevægelsen også spredt sig til England, Holland, Nordtyskland og Skandinavien.140 Den næste bølge startede i midten af 1500-tallet. Denne gang var ud­ gangspunktet England, hvor politikken med at indespærre de uværdige fat­ tige i arbejdsanstalter (Bridewells) vandt frem. Selv om der ikke kan påvises nogen direkte forbindelse mellem de engelske Bridewells og de nederlandske tugt- og rasphuse, synes det oplagt, at hollænderne må have kendt til de en­ gelske initiativer, og fra Holland bredte tugt- og rasphusene sig til Tyskland og Skandinavien. Fænomenet vandt primært frem i de protestantiske lande, men det betød ikke, at de katolske områder ikke også spærrede deres uvær­ dige fattige inde i arbejdsanstalter. Det viser tilfældet med de franske hospita­ ler. Her kaldte man blot fænomenet noget andet. I Frankrig gik man endda skridtet videre og ønskede at huse samtlige fattige - værdige som uværdige - i store almindelige hospitaler. I England diskuterede man, om man skulle gøre noget magen til, men forslagene vandt aldrig bifald, og man fortsatte med kun at indespærre de uværdige fattige - i første omgang. I den første trediedel af 1700-tallet indtræder nemlig den næste bølge, hvor man skrider til at ville huse alle værdigt trængende i arbejdshuse. Bølgen starter denne gang i England og breder sig i løbet af 1700-tallet til det øv­