MiraklernesTid_1700

Peter Wessel Hansen

18

Guds indgriben i det jordiske liv - forbøn og tak Som oftest blev de kundgjorte almisser i Adresseavisen givet som tak for ud­ vist nåde eller med bøn om en nådesbevisning. Det var ganske vist ikke alle givere, der anførte en sådan personlig hensigt eller intention med almissen. I nogle tilfælde var dét muligvis udtryk for, at man gav af ren godhed og barmhjertighed, mens den personlige hensigt med gaven i andre tilfælde blot ikke nævntes. Gud blev, som jeg senere vil komme ind på, betragtet som alt­ seende. Hvis Gud så alt, var der ingen grund til at nævne anledningen eller intentionen med almissen, men som vi skal se, valgte de fleste givere alligevel at nævne deres ærinde. Så vidste de fattige jo også, hvem og hvad de skulle bede for. Adresseavisens gavenotitser vidner om, at mange givere var mindst lige så fokuserede, om ikke mere, på at henlede Guds opmærksomhed på sig selv, som på at lindre de fattiges nød. Hovedparten af almisserne blev ikke alene givet for at vederkvæge de fattige, men i lige så høj grad i håb om at anråbe Guds velvilje og hjælp. Almissebekendtgørelserne bar præg af denne tanke­ gang, og givernes notitser kan i store træk opdeles i to indbyrdes afhængige hovedgrupper, nemlig notitser, hvori giveren beder om guddommelig bøn­ hørelse og notitser, hvori giveren netop takker for at være blevet bønhørt. Giverens bøn til Gud kunne omhandle alt mellem himmel jord. Men fælles for alle bønner var det elementære ønske, som en giver i vinteren 1790 ytrede: ’’Herre! Tænk paa mig til det beste”.54 Senere samme vinter ønskede en anden, ”at Herren i Naade ville forbarme sig over mig, som jeg har Med­ lidenhed med min trængende Næste i denne Vinterens haarde Kulde”.55 Når en giver følte, at hans almisse og bøn havde virket, og Gud havde bønhørt ham, gav han typisk en ny almisse ”som skyldigst Erkiendtlighed for den Allerhøiestes milde Forsyn og Godhed”.56Til tider skete det også, at et taknemmeligt menneske ønskede at rette en generel tak til Gud, som da en giver skænkede St. Hans Hospital fem rigsdaler ”i Betragtning af saa store, mig af Forsynet fra min spæde Ungdom til min høye Alderdom uforskyldt beviste, Velgierninger”.57Typisk takkede man dog Gud for hver enkelt tildelt velsignelse. Sygdom og barsel Sygdom og helbredsproblemer var genstand for mange forbønner. Ofte søgte en syg at opnå Guds hjælp ved at betænke de syge og sengeliggende fattige, som til gengæld skulle ’’bede en god Bøn” for, at den syge giver ’’kunde be