MiraklernesTid_1700

Lasternes ulykkelige ofre 231 Mange indretninger, der langt fra ikke fordrer så megen tilsyn, og hvor mangel af tilsyn ikke er så ødelæggende, har en mængde betjente; man kunne måske derfor regne det til mangler, at her ikkun gives en inspektør, tvende mestre, en justitssergent, en portner, og en nattevægter, eller med andre ord, seks mennesker til at styre og regere livsfanger, 18 mandfolk, 84 kvindfolk, 1 dreng, 1 pige; årsfanger: 53 mandfolk, 115 kvindfolk, 4 drenge, 22 piger; men betragtes sagen fra det rette synspunkt, er det uden tvivl en fordel. Skulle her holdes så mange betjente, at deres kræfter kunne stå i forhold til fanger­ nes, ville det koste meget, og det blev altid et spørgsmål, om der ikke mere tabtes end vandtes derved. Man ville forlade sig på fysiske kræfter, isteden for moralske, der nu tilvejebringer orden og sikkerhed. Den ene ville vælte byrden fra sig på andre, og bestyrelsen tabte usigeligen derved, ej at tale om mange andre ulejligheder, som ikke ville mangle at indfinde sig. Overalt er det en unægtelig sandhed, at jo færre kræfter man kan bruge til en maskines gang, desto bedre. Ansæt flere opsynsmænd, den herskende orden tillige med sikkerhed vil forsvinde. Men på den anden side er det lige så unægtelig en sandhed, at arbejdet er ikke mindre tungt end besværligt, og forbundet med en dagligen overhængende livsfare. Hvor frygtelige er ikke 300 ryggesløse mennesker, hvoriblandt mange er fortvivlede, og ikke fa ved vanen grusom bievne mordere, for seks opsynsmænd, der ikke alene skal bestyre dem, men endog tilholde dem at efterkomme deres pligter, og straffe dem i overtrædel­ ses-tilfælde. Man skulle tro det umuligt, når ikke erfaring viste dets mulig­ hed. Her har man ikke at gøre med ubevæbnede, i deres kældre og huller ind­ sluttede fanger; men med mordere, der er forsynede med rasp, tang, økse osv. som de villigere og bedre bruger til deres befrielse, end til det, hvortil de nødes at bruge dem. Eksempler haves og, at de har brugt dem dertil. Iblandt andre havde et sådant menneske brudt ud, og da han mærkede hans udbrud ikke var skjult, forskandsede han sig i en kælder, og sagde med øksen i hån­ den i en tone, der gav tilkende, at det var hans fulde forsæt, til dem, som søgte ham, at den, der understod sig at nærme sig, skulle komme til at ligge død for hans fødder. Inspektøren, der havde erfaret alarmen, kom til, gik ene til ham, og tiltalte ham således. Ven, hvad er det, du tager dig for? Har jeg vel nogen­ sinde gjort dig noget ondt? Du har altid været et skikkeligt menneske. Læg den økse bort, og kom ud. Svaret, som straks fulgte, blev dette: For Deres skyld, Hr. inspektør, vil jeg gøre det. Enhver anden skulle have lagt for min hånd og denne økse. Han kastede derpå øksen og kom frem. Magten kunne have tvunget ham; men ikke letteligen forekommet en ulykke. For stiftelsen er det altså unægteligen i mange henseender en stor fordel, at den bestyres af fa; men for dem, som bestyrer den, er det en lige så tung