MiraklernesTid_1700

Miraklernes tid

27

grund) samlede sig i byens gader på sådanne helligdagsaftener.101 Helligdagsalmisserne blev skænket med de samme forskelligartede mo­ tiver som de fleste andre almisser. I 1770 modtog ”de elendigste, og mest trængende Pesthuus Lemmer” og ”de meest trengende frie Huus-Lemmer i Hospitalet” således 10 rigsdaler ”som en Nye-Aars Gave, i Anledning af et Interessentskab i Stats-Lotteriet fra B. og S. og B”.102 Samme år på Hellig­ trekongersdag skænkede to barmhjertige personer almisser. Den første med ønske om de fattiges forbøn, og den anden i taknemmelighed over, at Gud hidtil havde ’’hiulpet forunderlig”.103 Samme år blev lemmerne i det nyop­ førte Almindelig Hospital ydet en stor almisse på 20 rigsdaler til uddeling på Kyndelmissedag af en giver, der glædede sig over "Guds Beskiermelse og Va­ retægt der stedse haver været over mig, udi saa mange Tilfælde”.104 Også til Fastelavn, Påske, St. Hans og på Vor Frue Dag uddeltes jævnligt almisser.105 Helligdagene var dog ikke de eneste mærkedage, hvor man særligt be­ tænkte de fattige. Mange udbad sig, at deres gaver blev uddelt til de fattige på en bestemt dag. Somme tider gav man i erindring om en særlig dag, som da lemmerne i Almindelig Hospital doneredes fem rigsdaler ”til aarlig Erin­ dring af 8 Febr”.106En lykkelig giver betænkte den 16. august 1770 de fattige med 10 rigsdaler ”med Begiering, at ihukomme at bede Got for en, som paa den Dag har faaet af Gud, den største Gave af Timelige Ting”, mens en an­ den i sommeren 1790 uddelte en rigsdaler med det ønske, at de fattige ’’ville takke Gud med mig, som haver velsignet mig til denne Dag”.107Fødselsdage blev også erindret med gaver til de fattige. Det kunne være i taknemmelig­ hed, som da en forælder gav almisse på sin datters ”Geburts-Dag den 10 Jan. til Middags Maaltid med taknemmelig Erindring til Gud, for hun lykkelig haver overstaaet Smaa Kopperne”.108 Eller det kunne være i forbøn, som da en hustru uddelte almisse ”den 14 Augusti, som er min Mands Fødsels Dag” med ønske om, at ”Gud opholde ham fremdeles”.109 En fødselar sendte ”de fattige, syge og elendige Mennesker i St. Hans Hospital” 10 rigsdaler ”til et Middagsmaaltid den 24 May, som er min Fød­ selsdag” i håb om, at de fattige ville erindre ham i deres bønner.110En anden valgte at uddele penge til de fattige på sin fødselsdag ’’isteden for Tracte- mente” til sig selv og sin familie. Præsten, der modtog almissen på de fattiges vegne, håbede ”at en saa ædel Beslutning maatte blive lærerig for andre; men rig paa Velsignelse for ham [giveren] selv”.111 Det var ikke ualmindeligt, at betænke de fattige på sin egen eller en af sine kæres fødselsdag, men det be­ mærkedes som noget ganske særligt, at en giver frivilligt led afsavn for de fat­ tiges skyld.112 Andre særlige begivenheder gav også anledning til almissegivning. Som allerede nævnt modtog fattiginstitutionerne mange gaver i forbindelse med