MiraklernesTid_1700

Peter Wessel Hansen

28

festlighederne for det nygifte kronprinsepars indtog i København i september 1790.113 Giverne forbandt også personlige ønsker eller taksigelser med disse almisser. På ’’Indtogsdagen” skænkede en giver således en rigsdaler til de fat­ tige, ’’fordi Gud har opfyldt mit Ønske”.114 Også selskaber betænkte de fat­ tige i anledning af festlighederne, som da Vester Kompagnis over- og under­ officerer samt livskytter ved en middag indsamlede penge til de fattige.113 Den anonyme og den altseende Giverne, som vi møder dem i Adresseavisens annoncer, var som tidligere nævnt oftest helt eller delvist anonyme. Normen var efter alt at dømme, at gi­ veren skulle holde sin identitet skjult og under ingen omstændigheder måtte prale med sin godgørenhed. Man skulle give af de rette grunde og på korrekt vis. I Joachim Heinrich Campes Kort Sielelarefo r Børn kunne man på én af de mange belærende illustrationer se, hvordan en galant herre på prangende facon gav en fattig mand almisse. I den tilhørende tekst forklaredes det, at den fine mand bevidst gav, så alle kunne se, hvor meget han gav, fordi han var begærlig efter ros. Han gav ikke af medlidenhed eller for at behage Gud, og det var ikke korrekt, ydmyg opførsel.116 Ligeledes anførte Ludvig Holberg i et af sine epistler, ”at det er pharisæisk at uddeele Gaver ved Trompeters Lyd, og Almisse taber sin Dyd, naar den giøres aabenbar”.117 Almisse skulle gives i det skjulte. Der var ingen grund til at udstille sin gavmildhed, for Gud så alt - også den gavmildes gode gerninger. Dette er sagt meget klart i Matthausevangeliet , hvor det i om afsnittet Om almisse hed­ der: ”Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i sy­ nagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig”.118 Netop den holdning, som vi møder hos Campe, Holberg og i Matthæus- evangeliet, udtrykte Tugt- Rasp- og Forbedringshusets inspektør Curtz og pastor Krog i efteråret 1790 i en offentlig takkeskrivelse til en anonym al­ missegiver: ’’Just i det han [giveren] ville være skiult lagde han for Dagen, at hans Medlidenhed med disse ulykkelige Mennesker ikke udvældede af Stolt­ hed eller forfængelig Pralerie”.119Almisse skulle gives af et godt hjerte. Gud lønnede ikke velgørere, der ønskede andres ros og agtelse. Derimod så og belønnede han dem, der gav i det skjulte.120 Fattigvæsenets præster og em- bedsmænd understregede igen og igen, at ”Gud, for hvis Aasyn hver Gave er