MiraklernesTid_1700

Miraklernes tid 37 rige Velsignelse, som Gud har lovet alle Barmhiertige”.155 Gud var, som St. Hans Hospitals præst, Niels Christian Bang Cruse, formulerede det, ’’Giver­ nes visse Beløner”.156 Ledelsen i Vor Frue Arbejdshus - med stiftsprovst Paul Danchel Bast i spidsen - hævdede i tråd hermed, at Gud ville være giverens ’’Belønner og hans Huses Beskiærmer”.157 Men ikke nok med det. Fattigvæsenets præster anråbte ligesom de fattige Gud om nåde og om at lade hans velsignelser regne ned over de milde give­ re. I en annonce i Adresseavisen fra 1790 takkede pastor Cruse fra St. Hans Hospital flere almissegivere med følgende bøn: ’’Herre! Du kan skiænke Lin­ dring i Lidelsernes bittre Timer. Skiænk Enken den, som anraaber din For­ barmelse. - Hør de stille Sukke, som tillidsfuld udgydes - Hør hendes hæse Raab, og iil hende med Hielp i Møde - Vær selv inden Borde hos de Søefa- rende, og ledsag dem til deres forønskte Havn. - Læg din Velsignelse i enhvers Næring, og forund enhver saameget, de er i Stand til at imodtage”.158 Cruse gik i forbøn for hver enkelt almissegiver og imødekom således gi­ vernes ønske om at opnå en særlig ’kontrakt’ med Gud. Den fattiges forbøn var eftertragtet, men det var præstens utvivlsomt også. Cruses bøn var ikke en enlig svale. Gang på gang gik han i forbøn for de mennesker, der tilgodeså de fattige på St. Hans Hospital. Det skete eksempelvis i sommeren 1790, efter at en giver havde skænket fire rigsdaler til et måltid for hospitalets værdigste lemmer: ’’Herre! Nedskue med vedvarende Naade over denne de Nødliden­ des Husvaler. - Giv ham Lykke til alle sine Foretagender, og beskyt ham med hans til Dagenes Ende. - O! Da vil han, som her udsaaede rigelig, ogsaa hisset høste rigelig og arve det evige Liv”.159 Cruse var ikke den eneste københavnske præst, der personligt gik i forbøn for almissegiverne. Hovedstadens sognepræster var i vidt omfang indblandet i fattigvæsenets arbejde. I perioden 1771-1799 var sognepræsterne de ledende skikkelser i de enkelte sognes plejekommissioner.160 Sognepræsten ved Tri­ nitatis kirke, Christian Holst, forestod således i en længere årrække sognets fattigpleje og besvarede ofte almissegivernes notitser i Adresseavisen. Den 26. juli 1790 kunne han berette, hvorledes han havde modtaget fem rigsdaler til sognets fattige ”fra en ubekiendt Velgiører”, som ønskede, at de fattige bad Gud om hans velsignelse i flere henseender. Holst gik i forbøn for giveren, fo r’’saa vist som det oprigtige Hierte synes at tale i disse Ord, saa vist bør vi bede med den ædelmodige Velgiører, at Gud vil opfylde hans Hiertes Begi- ” 161 ering . Peder Saxtorph ved Nicolai kirke anråbte ligeledes Gud for en velgører, der med 20 rigsdaler havde ’husvalet’ de fattige i den ’’trykkende Vinter” 1790: ’’Enhver, som er deelagtiggiort i denne Gave, takke denne Menneske